Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

spore, giver overgangen til brug af betalingskort mulighed for præcist at kontrollere borgerens pengeforbrug. Samtidig opnås som sideeffekt en mulighed for at kortlægge borgerens fysiske færden via deres kontoudtog - at følge borgeren fra pengeautomaten, til cafeen, til dagligvarebutikken osv. - en mulighed, som politiet naturligvis benytter i opklaringen af forbrydelser. De øgede overvågningsmuligheder var næppe tiltænkt da man indførte DAN-kort systemet - man ønskede blot et mere effektivt betalingsmiddel. Overvågningsmuligheden er kommet med som sideeffekt. Tilsvarende sideeffekter opstår på mange andre områder i takt med at samfundet bliver mere "elektronisk": • når avislæsning flytter fra papiret til nettet • når sundhedsinformation fås på nettet (netdoktor.dk) frem for hos lægen • når indkøb sker på nettet frem for i butikker • når folks seksuelle kontakter skabes på nettet frem for på barer • når diskussionen i forsamlingshuset flytter til elektroniske chatrooms • når mobiltelefonen giver mulighed for at spore borgerens fysiske færden Politiets anvendelse af disse elektroniske spor i deres efterforskning har sjældent været til politisk diskussion - anvendelsen er blot sket som en videreførelse af sædvanlige efterforskningsmuligheder samt ved anvendelse af regler om teleaflytning - regler der var indført med henblik på en teknologi (telefoner) som gav væsentlig færre muligheder for at kontrollere borgerens færden og kommunikation. Målrettet tilretning af teknologien Selvom teknologien i sig selv har givet en markant udvidelse af statens kontrolmuligheder, har man i mange tilfælde ikke ladet det blive ved det. I en række tilfælde har man således overvejet - og i visse tilfælde valgt - at udvide de overvågningsmuligheder, som teknologien tilbyder, ved at tilrette systemerne særligt med henblik på overvågning. Implementering af GSM-systemet er et eksempel. Systemet var i sig selv vanskeligt at aflytte på grund af systemets opbygning med decentrale sendemaster. Efter systemets etablering valgte man derfor at implementere særlig teknologi, der gav politiet samme aflytningsmulighed som kendes fra fastnettelefoner. Tilsvarende har der været overvejelser om at pålægge Tele- og Internetudbydere at gemme data om brugerne - data som ikke er nødvendige for systemernes drift men som gemmes udelukkende af efterforskningshensyn. Dette gælder f.eks. data om brugernes e-mail kommunikationsmønster, samt data der kan identificere brugerne, når de surfer på nettet. (Et sådant krav er tilsyneladende en del af Justitsministerens terrorbekæmpelsespakke efter 11. september 2001). 220 Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001
Samtidig har man flere gange forsøgt at bremse teknologi, som kunne give en bedre beskyttelse af borgernes privatliv. Dette gælder f.eks. kryptering, som ville give borgere (og dermed også kriminelle) mulighed for at beskytte deres kommunikation mod aflytning. Tilsvarende har man haft overvejelser om at begrænse udbredelsen af forudbetalte (og anonyme) taletidskort til mobiltelefoner. I forhold til telesystemer har man fra efterforskningsside ligefrem valgt at se det som et grundkrav til systemernes design, at systemerne kan aflyttes. I et samarbejde mellem en lang række (vestlige) landes efterforskningsmyndigheder har man således fastslået en række krav til telesystemer, som skal sikre aflytningsmulighederne (de såkaldte IUR - International User Requirements). Disse krav blev støttet i en Rådsresolution fra 1995, hvor EU's ministerråd anbefalede medlemsstaterne at implementere kravene i national telelovgivning. Samtidig har der været et udstrakt samarbejde mellem efterforskningsmyndigheder og leverandører af kommunikationssystemer med henblik på at sikre aflytningsmulighed. Efterretningstjenesterne har således traditionelt deltaget i standardiseringsarbejdet på telekommunikationsområdet (f.eks. i det europæiske standardiseringsorgan ETSI) ligesom der har været direkte kontakter mellem efterforskningsmyndighederne og leverandører. Selvom teknologien i sig selv ofte giver en række øgede kontrolmuligheder har man altså valgt at udvidede kontrolmulighederne ved på en række områder at tilrette teknologien, så overvågningsmuligheden sikres eller bliver mere effektiv. Udvidelse af politiets overvågningsmulighed Den teknologiske udvikling har som beskrevet gjort eksisterende efterforskningsmidler mere indgribende - f.eks. ved at retsplejelovens bestemmelser om adgang til teleoplysningerne nu anvendes til at spore borgernes fysiske færden via positionsoplysninger i mobiltelefoner. Dette kunne have ledt til en mere restriktiv politik omkring anvendelse af disse efterforskningsmidler. I realiteten er det modsatte blevet tilfældet. På en række områder har man inden for de sidste år valgt at slække kravene til brug af aflytning og elektronisk overvågning. For det første har man gentagne gange indført undtagelser for retsplejelovens bestemmelse om, at aflytning kun må anvendes ved forbrydelser med en straframme på mindst 6 år. Dette gælder f.eks. i forbindelse med distribution af børneporno. Samtidig har man i et enkelt tilfælde - L194 - valgt at se bort fra det retssikkerhedsmæssige grundprincip, at borgere kun udsættes for overvågning, når der er konkret mistanke om, at de er involveret i alvorlig kriminalitet, og at borgerne efterfølgende orienteres om den overvågning, der har fundet sted. Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 221
Page 1 and 2:
Overvågning Resumé og redigeret u
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport er en redigere
Page 5 and 6:
Præsentation af oplægsholdere…
Page 7 and 8:
Tv-overvågning og beskyttelse af p
Page 9 and 10:
lydoptagelser som udgangspunkt var
Page 11 and 12:
åde medarbejderen og virksomheden
Page 13 and 14:
etyder, at organiserede forbrydere
Page 15 and 16:
Birgitte Kofod Olsen, der er senior
Page 17 and 18:
Politimester og tidligere souschef
Page 19 and 20:
metoder for at kompensere for den m
Page 21 and 22:
Folketingets spørgepanel Folketing
Page 23 and 24:
Hvad er overvågning? Peter Blume,
Page 25 and 26:
Kim Rasmussen, kultursociolog og fo
Page 27 and 28:
overvåget. Det er ofte uklart, hve
Page 29 and 30:
har gjort noget, der i lovens forst
Page 31 and 32:
man kommer til spørgsmålet om: Er
Page 33 and 34:
har øget vor overvågning, men må
Page 35 and 36:
mene, at det er et område, som Fol
Page 37 and 38:
Helge Adam Møller (KF): Har de ung
Page 39 and 40:
de skal omgås de der ting og sager
Page 41 and 42:
tidspunkt man bliver konfronteret m
Page 43 and 44:
Så der er ingen tvivl om, at den t
Page 45 and 46:
Jeg tror, de fleste vil føle, at n
Page 47 and 48:
Vi mener også, at man ved disse ka
Page 49 and 50:
konventioner om gensidig retshjælp
Page 51 and 52:
Kristian Jensen (V): Hvor er forske
Page 53 and 54:
når der er bevægelser i billedet,
Page 55 and 56:
er nyt for, kan man sige. Det er ve
Page 57 and 58:
Og der vil jeg da gerne spørge: Sk
Page 59 and 60:
havde 221 røverier mod banker og s
Page 61 and 62:
mener helt præcist, logning ja. 3,
Page 63 and 64:
hvis de man matche i øvrigt. Så v
Page 65 and 66:
Helge Adam Møller (KF): Er et over
Page 67 and 68:
esværlige og måske i nogle tilfæ
Page 69 and 70:
Overvågning med et efterretningssi
Page 71 and 72:
Birgitte Kofod Olsen, lic.jur., sen
Page 73 and 74:
Peter Christensen, CNDO, Co-operati
Page 75 and 76:
jer at skanne? Altså I kan faktisk
Page 77 and 78:
Peter Christensen: Problemer med ud
Page 79 and 80:
Peter Christensen: Meget af den kry
Page 81 and 82:
andre ikke kan følge med i, hvad d
Page 83 and 84:
Nu kunne der jo være nogle, der va
Page 85 and 86:
kunne komme til bunds i, før man f
Page 87 and 88:
Overvågning på arbejdspladser Ord
Page 89 and 90:
Der er efter vores opfattelse en go
Page 91 and 92:
medarbejderne er beskyttet mod røv
Page 93 and 94:
vi som danske borgere udsættes for
Page 95 and 96:
formål. Og det er klart, at de opl
Page 97 and 98:
Og det får de her tre medarbejdere
Page 99 and 100:
Jeg vil godt stille nogle spørgsm
Page 101 and 102:
vide, hvorfor, hvordan, hvem, hvorn
Page 103 and 104:
godt vil undlade at gå ind i nogen
Page 105 and 106:
Ordstyrer, Hanne Severinsen (V): Er
Page 107 and 108:
Peter Christensen: I hvilke situati
Page 109 and 110:
uger det her, fordi som det lyder n
Page 111 and 112:
Bjarne Petersen: Vi holder ikke hå
Page 113 and 114:
samme måde må jeg sige, at de lov
Page 115 and 116:
Det var dengang borgernes indtryk,
Page 117 and 118:
kryptering og tilsvarende diskussio
Page 119 and 120:
Peter Landrock, professor, administ
Page 121 and 122:
Den amerikanske forbindelse Regerin
Page 123 and 124:
Min umiddelbare rygmarvsreaktion er
Page 125 and 126:
have en vis fleksibilitet, så der
Page 127 and 128:
samme principper, som når man køb
Page 129 and 130:
Peter Landrock: Det koster penge at
Page 131 and 132:
vi leve med nogle mangler ved det,
Page 133 and 134:
Altså vi hørte tidligere i dag no
Page 135 and 136:
f.eks. ikke gælder for PET ej hell
Page 137 and 138:
Men jeg tror, der er noget grundlæ
Page 139 and 140:
Jeg har lige en enkelt kommentar, f
Page 141 and 142:
Kristian Jensen (V): Man kan skifte
Page 143 and 144:
Og vi sidder måske her - i hvert f
Page 145 and 146:
Og jeg vil sige, at børn og foræl
Page 147 and 148:
Præsentation af oplægsholderne Pe
Page 149 and 150:
Birgitte Kofod Olsen Seniorforsker,
Page 151 and 152:
Per Helge Sørensen Per Helge Søre
Page 153 and 154:
den argumentation, der henviser til
Page 155 and 156:
kommunikationshemmeligheden, jfr.
Page 157 and 158:
Det er nærliggende i denne forbind
Page 159 and 160:
ikke tvivl om, at Echelon for mange
Page 161 and 162:
Det komplicerede ved overvågningsf
Page 163 and 164:
Det komplicerede ved overvågningsf
Page 165 and 166:
overvågning er oftere og oftere sv
Page 167 and 168:
- der er stor tillid og tiltro til
Page 169 and 170:
elatere det formål, som registrere
Page 171 and 172: Overvågning med kriminalpræventiv
Page 173 and 174: Et trygt samfund med TV-overvågnin
Page 175 and 176: Overvågning med kriminalpræventiv
Page 177 and 178: enkelte filials størrelse, beligge
Page 179 and 180: om mulighed for at kunne foretage o
Page 181 and 182: Overvågning med efterretningssigte
Page 183 and 184: meget væsentlige retssikkerhedsmæ
Page 185 and 186: Den bagvedliggende indsigt og kapac
Page 187 and 188: I Grundlovens § 72 er den del af b
Page 189 and 190: 3. Statens interesse i at gøre ind
Page 191 and 192: Overvågning giver - som det er fre
Page 193 and 194: overvågning iværksættes med det
Page 195 and 196: oplysninger til Echelon som et af d
Page 197 and 198: tid på at holde øje med kunderne,
Page 199 and 200: medarbejderne, når de færdes på
Page 201 and 202: Overvågning på arbejdspladsen Af
Page 203 and 204: overvågningssystemerne, at det var
Page 205 and 206: Når jeg ovenfor påstår, at vi m
Page 207 and 208: Personoplysninger, der ikke falder
Page 209 and 210: den ansatte koncerninternt og i for
Page 211 and 212: De samme bemærkninger vedrørende
Page 213 and 214: ”Hvor er Folketingets indsats på
Page 215 and 216: Advokatrådet har således ofte væ
Page 217 and 218: Teknologirådets borgerpanel Af Ann
Page 219 and 220: På baggrund af disse holdninger an
Page 221: Staten og individet - det gradvise
Page 225 and 226: indsats for at sikre overvågningsm
Page 227 and 228: Kryptering med udgangspunkt i disku
Page 229 and 230: vendte amerikanerne henh. franskmæ
Page 231 and 232: 11.00 - 11.15: Kaffepause Oplægsho
Page 233 and 234: BILAG 2 Borgerpanelets slutdokument
Page 235 and 236: Eksperternes vanskeligheder med at
Page 237 and 238: Overvågningens konsekvenser for sa
Page 239 and 240: Vi ønsker at blive beskyttet mod o
Page 241 and 242: forsikringsselskabers virke. Selska
Page 243 and 244: Udviklingen på arbejdsmarkedet, hv
Page 245 and 246: Kommunen på nettet. Rapport fra pr
show all

Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?