Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Resumé
Udarbejdet af Thomas Dinesen, journalistbureauet Ex-press
Overvågningen af og kontrollen med danskerne stiger i takt med at informationsteknologien
giver øgede muligheder for upersonlig og teknologisk overvågning. Det
var en af hovedpointerne på Teknologirådets høring om overvågning 24. oktober
2001. Høringen foregik i Landstingssalen på Christiansborg og var bestilt af
Folketingets Retsudvalg og Forskningsudvalg.
Og overvågning kan desværre tit, fremhævede prof., dr.jur. Peter Blume på høringen,
blive et slags universalmiddel, man griber til i mange forskellige situationer, i stedet
for at forsøge at løse det oprindelige problem. Men når man diskuterer overvågning
er det grundlæggende demokratiske værdier og menneskerettigheder, som kommer
på spil, og regler om overvågning bør derfor gennemføres med omtanke, påpegede
Peter Blume.
Han pegede ligesom flere andre fra panelet på, at der i dag ikke er nogen, der har
overblik over udviklingen i - eller omfanget af - overvågningen. Han opfordrede
derfor Folketinget til at sænke tempoet på nye lovgivningsinitiativer og forsøge at få
et sådant overblik.
Kultursociolog og forskningslektor Kim Rasmussen pegede i samme forbindelse på,
at der, i betragtning af, hvor hurtigt og omfattende fænomenet er blevet udbredt, er
forsket meget lidt i konsekvenserne af overvågning. Vi ved med andre ord ikke
meget om, hvordan mennesker, reagerer på at blive overvåget. Debatten halter
bagefter udviklingen, sagde Kim Rasmussen.
Han påpegede, at når der er en, der overvåger, og en der bliver overvåget, har
overvågeren en magt, som den overvågede ikke har. Der vil knytte sig overvågningsaspekter
til mange teknologiske udviklinger fremover. Derfor er det nødvendigt, at
snakke konkret om, hvad det er for en type overvågning, hvilken teknologi, og hvilke
konsekvenser den har.
En af problemstillingerne drejede sig i den forbindelse om, hvorvidt overvågningen
var frivillig, eller påtvungen, mente Kim Rasmussen. Hvor overvågningen foregår
automatisk, anonymt og påtvunget vil overvågningen ofte afføde usikkerhed, ubehag
og ubesvarede spørgsmål, og store dele af befolkningen oplever i dag, at der er en de
ikke informeres godt nok om, at de bliver overvåget, påpegede han.
Per Helge Sørensen, der er forfatter og medlem af bestyrelsen i foreningen Digital
Rights mente, at der var sket et skred mod øget overvågning, som ville fortsætte, hvis
der ikke blev grebet ind, og at det har forrykket balancen mellem staten og borgeren.
Ikke nok med, at mange nye teknologier i sig selv giver en mulighed for at overvåge
folk mere. Der er også truffet politiske valg om at tilrette teknologien med henblik på
overvågning, sagde han og fremhævede GSM-mobiltelefon-systemet som eksempel.
4
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001