Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Hvad er overvågning?
Peter Blume, prof., dr.jur., institutleder, Retsvidenskabeligt Institut B, KU
Overvågning med kontrolformål stiger i takt med, at informationsteknologien
giver øgede muligheder for upersonlig og teknologisk overvågning. Når man
diskuterer overvågning er det grundlæggende demokratiske værdier og
menneskerettigheder, som kommer på spil, og regler om overvågning bør
gennemføres med omtanke.
Overvågning er jo grundlæggende dette at iagttage noget. Det kan bero på almindelig
menneskelig nysgerrighed, eller det kan tjene et andet formål, f.eks. kontrol.
Den overvågning, der tager sigte på mennesker og har et eller andet kontrolformål,
opfatter jeg som dagens tema. Og det tema er særdeles aktuelt, fordi overvågningsomfanget
er stigende, og fordi den moderne informationsteknologi skaber mange
fristelser, og fordi tidens overvågning kan karakteriseres som upersonlig og
teknologisk. Det er en anden type overvågning end den gamle, hvor nogen måske
fulgte efter nogen på gaden og den slags.
Overvågning kan tjene gode og fornuftige samfundsmæssige formål, som f.eks. at
forebygge kriminalitet, at beskytte væsentlige samfundsværdier eller beskytte privat
ejendomsret. En særlig form for overvågning, er den, der tager sigte på at sikre, at de,
der lønnes for at udføre et arbejde, også rent faktisk udfører dette. Skyggesiden er, at
overvågning typisk indebærer indskrænkning i privatlivets fred og kan medføre en
krænkelse af den enkelte borgers og den enkelte ansattes personlige integritet.
Argumenterne for overvågning i konkrete tilfælde er typisk håndfaste og ofte lette at
forstå, mens argumenterne, der fremføres imod en konkret overvågningsidé eller
tanke, ofte er vage og kan virke abstrakte. De står tit svagt i den retspolitiske debat,
og de er tit under pres.
Generationsforskelle
Samtidig foreligger der også nok i dag generationsforskelle i den forstand, at måske
især de unge er tilbøjelige til at være tiltrukket af, hvad man kunne kalde
”overvågningens dubiøse charme”. Der er sagt, eller nogen har sagt, at de unge har
erkendt, og ved godt, at man ikke kan have så mange hemmeligheder i dag, som man
kunne tidligere.
Og som vores ordstyrer også har nævnt, er der tendenser til selvovervågning. Men
selv om det er tilfældet, er det fortsat grundlæggende demokratiske værdier og
grundlæggende menneskerettigheder, som kommer på spil, når man skal diskutere
overvågning.
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 21