Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

lot et blandt flere eksempler på den øgede betydning af lokaliseringsoplysninger,
jfr. mere herom nedenfor i forbindelse med transportområdet. I telelovgivningen er
der fastsat regler om, hvad teleselskaberne kan benytte disse oplysninger til og hvor
længe, de må opbevares. Telelovgivningen danner grundlaget for den overvågning,
som politiet som nævnt ovenfor i medfør af retsplejeloven kan foretage. I dennes §
786, stk. 1, er det fastsat, at politiet kan pålægge teleselskaber at levere de
nødvendige data. Selve telelovgivningen, jfr. især Bekendtgørelse nr. 1169/2000,
søger at forebygge overvågning fra bl.a. teleselskabernes side, medens politiets
overvågning således er muliggjort af retsplejeloven. Vi bevæger os ikke så frit som
tidligere.
TV-overvågning
Vist nok det eneste sted, hvor ordet overvågning optræder i en lovs titel er lov om
forbud mod tv-overvågning. Loven fastsætter, at private ikke må video-overvåge frit
tilgængelige områder som f.eks. veje, idet der dog er fastsat visse undtagelser herfra.
For så vidt angår private eller offentlige områder, hvortil der er almindelig adgang og
i henseende til arbejdspladser indeholder loven ikke et forbud, men alene et krav om,
at der skal informeres om, at overvågning finder sted. Andre bestemmelse, f.eks.
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, indebærer dog visse begrænsninger.
Tv-overvågningsloven, der af mange betragtes som svag, er omdiskuteret. Mange
opfatter den ikke som et tilstrækkeligt værn overfor denne form for overvågning og
informationskravet er ikke imponerende.
Det bør fremhæves, at det alene er adgangen til at overvåge, der reguleres i denne
lov, medens brugen af de oplysninger, som overvågningen giver adgang til, normalt
må bedømmes efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Forholdet
mellem disse to love kan dog, ej heller for så vidt angår selve overvågningen, ikke
siges at være fuldt ud afklaret i dag.
E-post og Internet
Som fremhævet tidligere er den moderne informationsteknologi overvågelig og da
der er betydelige fordele ved at anvende denne - brugen er nærmest a way of life i
dag - afskrækker dette træk sjældent nogen fra at benytte den. Især spørgsmålet om
overvågning af e-post og anden brug af Internettet har påkaldt sig stor
opmærksomhed. Dette gælder ikke mindst i forhold til arbejdspladser. Der findes
ikke i lovgivningen regler, der specifikt vedrører denne problemstilling, der til dels
reguleres af de uskrevne arbejdsretlige principper (ledelsesretten). Det er herudover
personoplysningslovens almindelige bestemmelser, der finder anvendelse, og på
grundlag af disse har Datatilsynet i konkrete afgørelser søgt at afstikke visse rammer
for, hvornår denne form for overvågning kan finde sted. Hovedbudskabet er, at dette
kan ske, når formålet er sagligt og når de ansatte på forhånd er informeret herom.
Man kunne overveje, om der burde være en særskilt lovregulering af denne
problematik, men heroverfor står den berømte eller forkætrede danske aftalemodel på
arbejdsmarkedet.
154
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001