Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Politimester og tidligere souschef i Politiets Efterretnings Tjeneste Jørn Bro
fremhævede, at man siden Første Verdenskrig har arbejdet med problemet kodebrydning
elektronisk, og troede derfor, at man skulle være varsom med at knytte alt
for store forhåbninger til, at der findes krypteringsprogrammer, der ikke kan brydes.
Det gav en falsk tryghed. De fleste brevkoder ville formentlig i dag kunne knækkes
på et par timer. Det er muligt, at det vil tage lidt længere tid, hvis den var online, men
det finder man ud af på en eller anden måde, sagde han.
Jørn Bro tilføjede, at der måske var et klart behov hos store statsforetagender,
regeringen og store firmaer for at kunne kode deres kommunikation. Men for landets
private borgere og for almindelige firmaer mente han ikke der var et nævneværdigt
behov for at kunne foretage kodning, også fordi de kun ville være i stand til at kunne
lave kodning, der kunne knækkes, hvis det var det, man ønskede. Det ville kun gøre
opklaringsarbejdet vanskeligere, påpegede Jørn Bro.
Uanede muligheder for aflytning
Per Helge Sørensen var uenig i, at almindelige borgere ikke havde behov for at
kryptere, og mente at netop almindelige borgerne var nogle af dem, der krypterede
mest for tiden, når de brugte deres homebanking system, hvor der er et tydeligt
behov for at beskytte informationerne. Han var desuden ikke i tvivl om, at man ville
se mere og mere kryptering, fordi der er behov for at beskytte kommunikationen
efterhånden, som brugen af Internettet bliver mere udbredt, og hvor folk de
kommende år f.eks. vil kommunikerer med deres læge eller psykolog.
Til det svarede Jørn Bro, at man i mange år har kunne foretage telefonaflytning af
folks samtaler med deres læge og psykolog og bank, hvis det var det, man ville og
havde hjemmel til. Han mente derfor, at det var svært at se hvad almindelige
mennesker, i det danske samfund, som det så ud i dag, skulle havde brug for af
koder, scrambling, kryptering osv. Jørn Bro havde samtidig den opfattelse, at det
rummede en falsk sikkerhed, og at det, der i virkeligheden var farligt, var at man
bildte folk ind, at der kunne skabes en masse sikker kommunikation, sagde han.
Den bedste beskyttelse er trods alt omtanke, for der lyttes, hvad enten vi kan lide det
eller ej, og det meste der bliver aflyttet, ryger ned i den store brokkasse, fordi det er
uinteressant. Men der filtreres visse oplysninger ud, og det er meget svært at sige,
hvor det som anvendes efterretningsmæssigt ligger henne. Han opfordrede derfor
folk til at lade være med at tro, at man kunne skabe et eller andet sikkert rum, hvor
man kunne plapre fuldstændig uhæmmet, skriftligt eller mundtligt, som han
formulerede det.
Jørn Bro fortalte endvidere, at hvad der råbes ud i verdensrummet over mobiltelefoner
og lignende, generelt bliver aflyttet masser af steder. Han troede ikke
rigtigt, at det kunne forebygges, for hvis man fandt en kode, så kunne den knækkes,
hvilket masser af lande havde arbejdet med siden Første Verdenskrig. Det gav med
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 15