Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Overvågning med et efterretningssigte
Ordstyrer:
Ja, så går vi i gang igen med den sidste blok her inden frokost, og det er overvågning
med et efterretningssigte. Og den første, jeg her skal give ordet, det er politimester i
Glostrup, Jørn Bro, værsgo.
Jørn Bro, Politimester i Glostrup, tidligere souschef i Politiets Efterretnings Tjeneste
PET's interesse og målområder bestemmes af ministeriet og i sidste instans
regeringen. PET's registre er fortegnelser over de personer, organisationer og
emner, som forekommer i PET-sager.
Tak for det. Jeg beklager, at jeg må først skuffe forsamlingen. Vore to meget beskedne
efterretningstjenester beskæftiger sig ikke med - som det siges - at overvåge borgerne.
Det har de hverken direktiver til, og de har heller ikke ressourcer til det. PET, som det
her drejer sig om, har til opgave at overvåge, forebygge, modvirke og forhindre
foretagender og handlinger, der må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed
og sikkerhed og den lovlige samfundsordning.
Som sine virkemidler har man nøjagtig de samme virkemidler som det øvrige politi, og
det vil sige, at PET også er omfattet af retsplejeloven. Særlig er der i den givne
sammenhæng grund til at pege på bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71 og
indgreb i meddelelseshemmelighed og observation.
Her er der mulighed for at indhente kendelser til aflytning af rum, telefon samt det man
kalder teleoplysninger samt til brevåbning og brevstandsning, og der er givet regler for
observation, hvis man skal observere inden for et område, der ikke er frit tilgængeligt
og ved hjælp af særlige virkemidler. Alle disse muligheder kræver retskendelse, som
igen skal hvile på nogle ganske sådan kvalificerede krav.
Retsplejelovens indgående regelstyring er udtryk for den store vægt, man i det danske
samfund lægger på den enkelte borgers retssikkerhed. På årsbasis meddeler retterne i
hele landet ca. 1.700 kendelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Heraf er ca.
800 telefonaflytningskendelser og ca. 900 kendelser om det, man kalder teleoplysning.
Ca. 900 af disse kendelser af både den ene og den anden kategori relaterer sig til
narkosager, og i denne sags kategori er der hyppigt tale om bandeforbrydelser, hvor den
enkelte efterforskning let fordrer 5-10 kendelser. Det samme gør sig gældende i øvrige
grove sager, hvor man overhovedet anvender disse virkemidler. Da telefonaflytning og
efterfølgende bearbejdning af disse teleoplysninger er overordentlig ressourcekrævende,
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 67