Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Jeg har lige en enkelt kommentar, fordi det var vel det, som Per Helge sagde med
voldtægten i Vestskoven og roadpricing. Der vil jeg give ham ret, fordi jeg tror, at
hvis man så en voldtægt af en kvinde, der var blevet voldtaget af tre mænd og blevet
molesteret og ydmyget i 4 timer og blevet kylet ud af en bil i Vestskoven, så ville
politiet gøre, hvad de kunne for at opklare den sag, det er der ingen tvivl om.
Og hvis det indebar, at vi ville forsøge at få en dommer til at afsige en kendelse om,
at vi kunne få adgang til roadpricinglokaliteterne, de positioner, de biler, der har
været der på det givne tidspunkt, så vil vi gøre det. Og hvis ikke at der var hjemmel
til det i lovgivningen, så ville vi i Justitsministeriet skrive til Folketinget og bede om,
at man tog det op. Og så er det jo igen ikke vores afgørelse, men så er det jo
Folketingets afgørelse: Hvor ligger balancen henne?
Men jeg var også glad for, at du nævnte, at du var ikke så bange for politiets
misbrug, og det tror jeg faktisk heller ikke, at der er nogen grund til. Men jeg vil
stadig vende tilbage til det, som jeg nævnte i mit eget indlæg omkring autorisationen:
Hvor er det, de fleste hemmeligheder om os ligger henne? De ligger hos ISP’en, er vi
ikke enige om det? Det er ham, der har passwordet, det er ham, der shuffler rundt
med alle vores mails, det er ham, der har adgangen stort set.
Det er ham, vi skal spørge ad om at udlevere tingene efter kendelse. Hvilken
sikkerhed har jeg som borger for, at disse oplysninger i virkeligheden bliver omfattet
og opbevaret tilstrækkelig sikkert, og det mener jeg ikke, der er nogen reguleringer
om faktisk, sådan som tingenes tilstand er nu. Og igen så mener jeg, man vender
tingene på hovedet. Det er myndighederne, man er bange for, men hvem er det
egentlig, som sidder med informationer, og hvem er det, der skal reguleres i første
omgang.
Jon Stokholm:
Forholdet mellem folk ved computerne og folk hos ISP’en er retsløst.
Jeg tror, Troels peger på noget centralt, og det må jo aftaleretligt løses i princippet,
nemlig forholdet mellem de forskellige folk, der sidder ved deres computere
derhjemme og disse centre, det er jo fuldstændig retsløst. Det kunne man jo godt
prøve at se lidt på, hvordan skulle det egentlig reguleres på en hensigtsmæssig måde,
hvilke rettigheder har man egentlig i den henseende, og hvor er den minimumsbeskyttelsessfære,
man skal have i en sådan situation som borger. Det synes jeg er
meget interessant at kigge på.
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 137