Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Det var så i hvert fald til at forholde sig til, fordi så kunne man måske indrette sin
adfærd efter, hvor de her store kameraer de pegede hen. Men der var også den
holdningsmæssige side af sagen dengang: Det var, at man rent faktisk i Holstebro,
hvor det her foregik, var utroligt bange for, at den overvågning, som man ville
indføre, nærmest ville medføre, at man fik Big Brother-samfundet ind ad bagdøren.
Og de diskussioner, der rejste sig i Holstebro, de bredte sig meget hurtigt til det
ganske danske land. Hvor nøjagtig de samme holdninger kom til udtryk, og disse
holdninger nåede jo også Christiansborg, og man lavede så den første lov om
privates forbud mod at anvende tv-overvågning. Siden da så er det gået stærkt, må
jeg sige, både med den teknologiske udvikling og også med den holdningsmæssige
udvikling.
Vi har i den samme periode oplevet, at man bl.a. i bankerne, som vi også har hørt det
tidligere i dag, indførte tv-overvågning for at begrænse det store antal bankrøverier,
der var på det tidspunkt. Og det var - vil jeg godt sige - den måde at beskytte
medarbejderne på, og for den sags skyld også værdier på, var egentlig rigtig nok.
Fordi det, man gjorde, det var, at man alene med udstyret fokuserede på de områder,
hvor en formodet røver måtte formodes at ville indfinde sig, således at det var
røveren, man fotograferede, således at man i efterforskningsmæssigt arbejde kunne
alene bruge de optagelser til det arbejde.
Den succes, hvis man kan kalde det sådan, som bankerne havde på det tidspunkt ved
at indføre det her, betød også samtidig, at en lang række røverier blev flyttet fra
pengeinstitutterne til bl.a. servicestationer, døgnkiosker og bagerbutikker. Og vi
oplevede, at nøjagtig de samme områder også lige pludselig indførte tv-overvågning.
Og det var egentlig også helt i overensstemmelse med det, vi synes, der var godt -
altså med vores holdning - fordi hvis det kunne medvirke til at beskytte
medarbejderne, så var det vældig godt.
Men desværre, må man sige, at det, der samtidig skete, det var, at man ikke nøjedes
med at beskytte medarbejderne eller nøjedes med at fotografere de områder, hvor de
formodede røvere måtte indfinde sig, næh, man begyndte systematisk også at
tv-overvåge medarbejderne. Og det er måske nok dér, vi skal se, at det største
holdningsskred er sket fra dengang i 1981 og så til i dag, hvor at vi måske dengang
havde en oplevelse af det Big Brother-samfund, som vi ikke ville have.
Det var et Big Brother-samfund, som i den grad var baseret på nogle opfattelser af, at
vi blev kontrolleret, adfærdsmæssigt kontrolleret og sindelagsmæssigt kontrolleret,
og det ville vi ikke acceptere. Den beskyttelse, som der også er ført med - som jeg
nævnte før i forbindelse med tv-overvågning - den har hele tiden været accepteret, og
det er, som om at det er alene den beskyttelse, som tv-overvågning kan føre med sig,
er den side af sagen, vi taler om i dag, når vi taler om tv-overvågning. Altså, at
88
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001