Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

Udvalgte problemstillinger ved tidens overvågningstendenser.
Af Kim Rasmussen, Center for Institutionsforskning - Højvangsseminariet.
Fænomenet “overvågning” er kompliceret. Det gælder på alle de niveauer, man kan
tænke sig det; staten-borgere, virksomhed-ansatte, institution-brugere, forretningkunder,
etc. Derfor kræver det også stor eftertænksomhed at beskæftige sig med
fænomenet, uanset om man er myndig engageret borger, forsker, journalist, eller
hvilken indfaldsvinkel man nu har. Og det kræver ikke mindre tænksomhed at få
lavet en velreflekteret og fornuftig lovgivning, der på en gang både tager vare på og
beskytter individets frihed og demokratiske rettigheder, og samtidig kritisk
anerkender at overvågning under visse betingelser og i visse former kan være en
acceptabel mulighed til løsning af forskellige problemer i samfundet. I det følgende
forsøges dele af det komplicerede præciseret i forbindelse med centrale
problemstillinger, der synes uomgængelige ved tidens overvågningstendenser.
Det komplicerede ved overvågningsfænomenet begynder allerede ved
definitionen
En første ting der gør fænomenet kompliceret er, at det er svært klart og entydigt at
definere, hvad der skal forstås ved overvågning. Hvad taler vi egentlig om, når vi
bruger begrebet overvågning? Adskiller overvågning sig eksempelvis fra iagttagelse?
eller observation? Det er svært at svare på. Bl.a. af den grund at al overvågning
forudsætter iagttagelse og observation. Hvorimod al iagttagelse og observation ikke
nødvendigvis er overvågning. Samtidig er det vigtigt at fastholde, at overvågning i
dag ikke kun er et direkte forhold mellem en overvåger og nogle overvågede, men i
udbredt grad er et indirekte teknologisk- og mediebåret forhold.
Overvågning omfatter også iagttagelse, observation og registrering af den slags
persondata, der viser sig via elektroniske spor efter personer.
Når vi som civile personer mere eller mindre opmærksomt iagttager hinanden på
gaden, i indkøbscentret eller på sportsarenaen, kan man næppe meningsfuldt tale om
overvågning. Men hvad når børnene er syge? Er der ikke tale om overvågning, når vi
nøje følger at temperaturen ikke kommer over de 40 grader?
Hvornår iagttagelse bliver til overvågning hænger for mig at se bl.a. sammen med et
skift i intention. Overvågning er iagttagelse med henblik på at overvåge og
registrere. Måske kan man tale om en mere eller mindre tydelig graduering fra
iagttagelse over observation til overvågning. Det er dog ikke sikkert alle vil være
enige heri. Det er heller ikke sikkert at denne bestemmelse er i stand til at indfange
alle eksempler. Under alle omstændigheder er begrebet ikke nemt at definere klart og
entydigt.
158
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001