Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

mene, at det er et område, som Folketinget skulle se meget nøje på, inden man
ligesom siger o.k. til det. Fordi det kan på en måde måske godt gennemføres uden
personkontrol, men der er også store muligheder for, at borgernes muligheder for at
færdes ubevogtet forsvinder med sådan nogle systemer.
Og på trafikkens område der, som jeg også antydede i papiret, må man udefra altså
tænke på, om det nu er af hensyn til trafiksikkerheden eller miljøet, man gennemfører
en eller anden form for foranstaltning i trafiklovgivningen? Eller er det af hensyn til
statens økonomiske interesser, at det giver flere penge i bødekassen, for nu at sige
det lidt firkantet.
Det grundlæggende etiske problem er - efter min opfattelse - altså det der med, at
borgeren bliver alt for synlig, kan man sige, i forholdet mellem stat og borger. Og at
individet på længere sigt forsvinder ind i kollektiviteten, for nu at sige det meget
pænt. Altså at borgerens frihedsrum, hvor vi er os selv, bliver mindre og mindre.
F.eks. når man prøver at pålægge hjemmehjælpere informationspligt over for
kommunen, når de går ind i folks private hjem og den slags ting. Og det det må man
på en måde diskutere konkret.
Sådan helt overordnet kan vi godt sige de her ting, men det bliver mange jo ikke
specielt meget klogere af. Men man må jo gøre det i de konkrete tilfælde. Eller man
må gøre det, for nu at lufte min yndlingstanke, på den måde, at - nu taler vi altså om
eksperter - få nogle til ligesom at prøve at tage temperaturen generelt på
overvågningssituationen i dag i lovgivningen. Hvor er det egentlig henne, der er
former for overvågning som et instrument, som de forskellige udvalg i Folketinget,
og Folketinget i det hele taget kunne bruge, når man går i gang med nye lovgivningsinitiativer
på de her områder?
Ikke en lovpause. Det ved alle, at det bliver aldrig til noget, men måske en sænkning
af tempoet lidt, med mindre selvfølgelig, der sker store ting, som gør, at man skal
sætte tempoet lidt op. Men altså prøve at få et overblik. For det er det, man ikke har i
dag. Og det tror jeg heller ikke der er nogen af eksperterne, der har. Men måske er
der andre, der kan sige noget.
Kim Rasmussen:
Det kan være med til at forandre barndommen radikalt, hvis der gives
tilladelse til videoovervågning i børnehaver, uden at der er saglige grunde til
det.
Jeg vil godt komme med en kommentar til et punkt omkring det etiske. Altså jeg var
i mit oplæg inde på, at børns liv har forandret sig i de sidste 30 år, sådan at man kan
sige, barndommen er blevet institutionaliseret i dag. Og det betyder i forvejen, at
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 33