Her kan du downloade rapporten om overvågning ... - Teknologirådet

vi som danske borgere udsættes for. Og jeg har bemærket, at Peter Blume også i sit
oplæg har kastet et forslag på bordet om at igangsætte et udredningsarbejde, og det
kan jeg egentlig tilslutte mig. Det vil måske give et godt afsæt for en fortsat dialog.
Her taler jeg ikke så meget for Datarådet, men mere for mig selv som advokat, der
beskæftiger sig med det her område.
Jeg tror, at det er utrolig vigtigt at finde ud af, om det er rigtigt, at vi er ude på den
her glidebane, som man taler om, om vi er i et overvågningssamfund, og hvad er et
overvågningssamfund? Er det først, når vi ændrer adfærd som følge af overvågning,
eller indtræder det på et tidligere tidspunkt, og hvad ændrer trusselsbilleder på vores
opfattelse af de her problemstillinger?
Det, jeg synes, der er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, når vi diskuterer også det
emne om arbejdsgivere/arbejdstagere, det er, at intuitivt så er de fleste mennesker
imod overvågning, hvis man spørger generelt. Men hvis man spørger konkret: Er du
for, at man overvåger for at hindre socialt bedrageri? Jamen så vil de fleste svare ja.
Og så er mulighederne for at komme ud på en glidebane til stede. Og derfor så er det
vigtigt hele tiden at have en dialog og en debat og politisk stillingtagen.
Hvis vi så vender blikket mod arbejdspladsen og forholdet mellem arbejdsgiver og
medarbejder, som jeg også er blevet bedt om at komme med et indlæg om, så mener
jeg ikke, at problemstillingen er så diffus på det område. Jeg har den opfattelse, at
området faktisk er tilpas reguleret, dels med persondataloven, tv-overvågningsloven,
straffeloven, hovedaftalen, som netop er blevet indgået - man har også en skærmbekendtgørelse,
man har lov om helbredsoplysninger og diskriminationslove, hvor
man også har reguleret de her mere arbejdsrelaterede forhold. Og så findes der også
en sikkerhedsbekendtgørelse, der gælder for offentlige myndigheder. Det skal jeg
senere komme tilbage til.
Og det ligger helt fast, at overvågning, og herunder logning og kontrol af
medarbejderes brug af e-mail og Internet, at det skal være sagligt, og det skal ske ud
fra hensyn til virksomhedens drift og sikkerhed og overholdelse af internt fastsatte
regler fra virksomhedens side. Det ligger lige så fast, at medarbejderne skal have en
klar og entydig information om disse politikker. Så myndigheder og virksomheder de
er altså, sådan som reglerne er i dag, forpligtet til at fastsætte politikker omkring
tv-overvågning, Internetovervågning og overvågning af e-mail.
Det, jeg mener, der er et behov for at sætte fokus på, det er altså information om de
her forhold. Og i Datatilsynet dér har man fokus på det. Man har allerede udsendt én
nyhedsmeddelelse, der kommer om ikke så længe, en anden nyhedsmeddelelse i
forbindelse med en konkret sag. Og også i IT-Sikkerhedsrådet arbejder man med en
publikation omkring disse her forhold, netop fordi vi har reglerne. Men der skal
informeres til arbejdsgiverne og arbejdstagerne om, at der skal altså vedtages nogle
politikker, der skal forhandles med samarbejdsudvalgene.
Rapport: Overvågning – Høring den 24. oktober 2001 91