Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

skylle saadanne Ledninger, der mangle tilstrækkeligt Fald, samt
naar de lokale Betingelser iøvrigt tillade det.”
Som sagt tidligere, finder jeg disse forhandlinger omkring ‘Indstillingen’
yderst interessant, da den både giver udtryk for de forskellige aktørers argumenter,
men også konkret viser, hvordan der i praksis ‘kæmpes’ for at
komme frem til tilfredsstillende konklusioner. Det er tydeligvis ikke nok for
arrangørerne, at man debatterer og at forskellige synspunkter kommer på
bordet, men ‘Indstillingen’ er meget vigtig for dem.
Samtidig er de fyldige optegnelser fra kongressen også interessante på anden
vis:
1) Først og fremmest arrangørernes bevidste og eksplicitte idé med at invitere
bredt. Altså, at man vælger at invitere embedsmænd, politikere, andre
videnskabsmænd, handlende, landmænd mfl. med, og at man tydeligt understreger,
at man bevidst har valgt at invitere både de ‘Gode’ og de ‘Onde’;
altså at man på ‘demokratisk’ vis forsøger at få diskussioner i gang, og
gerne vil lytte til de modargumenter, som man ved findes og tidligere har
mødt, og som man håber folk vil komme frem med.
Som jeg har vist her, så kommer folk frem med deres argumenter omkring
‘statsoeconomi’, ‘Spild af naturens næringsmidler’ og de klimatiske indvendinger,
og fordelene ved at separere i ‘tynde’ og ‘faste’ bestanddele, men
som det også viser sig, så nytter disse argumenter tilsyneladende ikke i sidste
ende, hvor majoriteten alligevel får gennemtrumfet deres vilje i ‘demokratiets
ånd’, og med hjælp af ‘alliancepartnere’, som man umiddelbart ikke
havde forventet opbakning fra (Brygger Jacobsen og Procurator Larsen).At
det netop er den sidste sætning i ‘Indstillingen’, der bliver vigtig at få ryddet
af vejen, eller at få med i ‘Indstillingen’, hænger sammen med det næste
interessante omdrejningspunkt nemlig:
2) Diskussionerne omkring menneskelige affaldsstoffer som værende en
‘ressource’ eller nærmere farlige ‘ekskrementer’; om de ‘Større Stæder’ er
selvstændige enheder, og derfor kan være ligeglade med ‘gjødningskraften’
eller de skal tænkes sammen med omegnen, som et naturligt kredsløb.
3) Diskussionerne omkring, hvem der har ‘ansvar’ og om hvem der skal varetage
eksempelvis latrinudkørelsen. Er det private eller skal det være en
kommunal opgave? Man vedtager faktisk, at hvis forholdene ikke er til kloaksystem
med W.C., så må ‘Renovationsvæsenet være et communalt An-
126
126