Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

forestillinger om dødens naturlighed. Der blev argumenteret statistisk -
mellem by og land - og mellem de forskellige lande, og den videnskabelige
statistik gav nye muligheder. Der var en selvforståelse, hvor rationel, videnskabelig
handlen og tekniske nyskabelser begrundede en fremskridtsoptimisme
og en tro på, at de vestlige samfund var i gang med en banebrydende
udvikling, hvor alle problemer i princippet ville kunne løses, med en forbedret
livskvalitet for befolkningen som resultat.
På de internationale kongresser var det vigtigt, at man kunne sammenstille
tal for f.eks børnedødeligheden for forskellige lande, og dermed indstifte en
art ‘nationernes kappestrid’ på tal, og i følge Løkke deltog danskerne ivrigt
med bl.a publikationer på udenlandsk.
Statistikken var fra omkring 1800 blevet en anerkendt disciplin og ser vi på
de befolkningsstatistiske argumenter så ‘i-tale-sættes’ de allerede af danske
læger i starten af 1800-tallet. Landets befolkning var ikke længere lig
med Guds vilje, men en størrelse man kunne regulere, ved at igangsætte
forskellige tiltag. Denne nye erkendelse understreges tydeligt i titlen på lægen
og statsembedsmanden Heinrich Callisens skrift fra 1816:‘Om adskiellige
Gienstande som bidrage til Folke-formeerelse og Folke-formindskelse’.
Her skriver han bl.a:
”Dödslister, holdte med den höieste Grad af Nöiagtighed og Paalidelighed,
ere især nyttige og oplysende for Menneskeforskeren, Statistikeren,
og Lægen, som derved sættes i Stand til at ligne Virkningen
med Aarsagerne af foröget eller formindsket Dödelighed, og ved
at kiende disse, opgive de Advarsler, og de medicinske Politie Love
og Anordninger, som kunde bidrage til at afværge de Farer, som
true Menneskets Liv og Helbred”. 217
Callisen henviser til muligheden for at holde styr på en mængde data, at
drive sammenligninger, og med dem i hånden, være i stand til at advare
embedsmænd, politikere og kongen, om hvilke tiltag man kan sætte i værk.
Dette er et tegn på en ny erkendelse, hvor man ser muligheden for aktivt at
gøre noget mod de ‘Fare, der true Menneskets Liv’, da døden ikke længere
alene er i hænderne på Gud, men nu også på konge, stat og embedsmænd.
Af Callisen’s skrift fremgår det også, at denne måde at indsamle data på er
ganske ny i dansk sammenhæng:
217 Callisen (1816) s. 53
142
142