Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Videnskabsforskningen skal derfor forske i, hvordan kendsgerninger som
f.eks gener, kommer til veje og Latour interesserer sig for, hvordan sociale,
etiske, æstetiske, og politiske aspekter trænger igennem i forskningen. Han
interesserer sig, ligesom Foucault, for ‘Biomagten’, og ser denne magt som
den del af en ‘forgrenet politisk kultur’:
“Forskeren i laboratoriet ved udmærket, hvor komplekse deres afhængighedsforhold
er. Når de henvender sig til deres sponsorer, taler
de meget åbent om fortolkninger, risici, midler og alternativer.
Men når de forlader deres laboratorium og henvender sig til offentligheden,
har der hidtil for det meste været den rene Newton i dem,
der talte”. 24
Således fremstilles videnskaben udadtil i offentlige rum som kendsgerninger
uden relativitet, som et standardiseret verdensbillede renset for værdier.
For Latour er det i stedet forskningsprocessen, altså vejen til ‘kendsgerningerne’,
der er det interessante at studere.
Indenfor ANT tillægges det materielle ved teknologien afgørende vægt, idet
mennesker og teknologi skal analyseres som ‘symmetriske’ størrelser; dvs
som ligeværdige parter i teknologiudviklingen. Man bruger derfor fællesbetegnelsen
‘actant’, for at understrege afstanden til det humant associerende
‘actor’. Interaktion og kommunikation foregår således ikke kun mellem individer,
og det humant ‘sociale’ har ikke en på forhånd givet privilegeret
plads. Begreber, videnskabelige teorier, maskiner mm ‘agerer’ og har direkte
betydning i design- og etableringsprocesserne. ANT lægger her en klar
afstand til ‘social’- konstruktivisterne, som de anser for at være begrænset i
deres analyser, p.g.a. deres ensidige vægtning af menneskelige aktører.
Den klassiske opdeling af, hvad der er natur, og hvad der er kultur, hvad
der er naturvidenskab, og hvad der er samfundsvidenskab, bliver problematiseret,
da netop disse opdelinger er kunstige og blot udtryk for, at videnskabsfolk
på et bestemt tidspunkt i historien har søgt at dele ‘virkeligheden’
i mellem sig i to klart adskilte dele. Pointen er, at natur og samfund netop
ikke skal skilles ad, da alt er ‘hybrider’ eller ‘quasi-objekter’. Netop studier af
videnskab og teknologi er et godt sted vise, at denne skarpe grænse kun
eksisterer i vores tænkning. Latour vil gerne ophæve den modsætning mellem
subjekt og objekt, som vi kan takke Descartes, Kant og den moderne
Bruno Latour’.Citat fra dansk oversættelse af interview i den tyske avis ‘Die
Zeit’,d. 30. Nov. 2000.
24 Ibid
42
42