Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En <strong>af</strong> de kontektualistiske teknologihistorikere inden <strong>for</strong> STS-feltet, er amerikaneren<br />
T. Hughes. Han har arbejdet med studier <strong>af</strong> større teknologiske<br />
systemer, bl.a et studie <strong>af</strong> elektricitets<strong>for</strong>syningssystemer i USA, Tyskland<br />
og Storbritanien. 20 I hans studier indeholder det teknologiske system - som<br />
analog til mine problemstillinger - ikke blot rør, vand, pumper, ler, mursten,<br />
men også de lokale byråd, skatterne og finansieringen, vedligeholdelsen og<br />
hele den tekniske vidensopbygning omkring systemet. I Hughes <strong>for</strong>ståelse<br />
betyder ændringer i én komponent, f.eks ændringer i undervisningen <strong>af</strong> teknikere,<br />
muligheden <strong>for</strong>, at hele ‘systemet’ kan kommer i vanskeligheder og<br />
eventuelt går til grunde.<br />
Det teknologiske system ses således som et sammenhængende netværk <strong>af</strong><br />
tekniske og sociale elementer, der hele tiden er i interaktion med hinanden.<br />
Systemet har en definerbar grænse, hvor også mennesker som teknikerne,<br />
ingeniører, ledelse, bogholdere, indgår og er ‘vævet sammen’ i et felt, som<br />
kan kortlægges, og hvor delene er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> hinanden, så ændringer et<br />
sted, kan få konsekvenser andre steder i systemet.<br />
Systemet er, i Hughes’ beskrivelser startet med en ny radikal opfindelse og<br />
er under pres fra omgivelserne <strong>af</strong> andre systemer, <strong>af</strong> økonomi, nye politiske<br />
overvejelser osv; dette pres <strong>for</strong>svinder aldrig helt, men systemet er mindre<br />
påvirkeligt, når det er blevet stort og har fået karakter <strong>af</strong> at være en institution.<br />
Da er systemet svært at ændre og har fået ‘teknologisk momentum’.<br />
Det bliver en magtfaktor på den måde, at der er svært at ændre, pga. dets<br />
både tekniske, og organisatoriske komponenter. 21 Systemet kan dog ændres<br />
f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med nye opfindelser, og i den <strong>for</strong>stand er et teknologisk<br />
system ikke mere specielt end andre samfundsinstitutioner <strong>af</strong> politisk,<br />
socialt, økonomisk, lovgivningsmæssigt karakter, da teknologien på samme<br />
vis er socialt konstrueret, og der<strong>for</strong> muligt at ændre.<br />
Med sine studier <strong>af</strong> de store teknologiske systemer, har Hughes fat i nogle<br />
pointer, som tydeligvis også kendetegner kloaksystemet, der netop er etableret<br />
som et stort teknologisk system. Hans påpegning <strong>af</strong>, at det er hensigtsmæssige<br />
at studere store teknologier som komplekse ‘systemer’, hvor<br />
der er sammenhængskr<strong>af</strong>t mellem eksempelvis rør, eksperter, organise-<br />
20 Hughes, T(1987): The evolution of Large Technical Systems. In Bijker, W.E./<br />
Hughes/ T.P., Pinch,(red) The social Construction of technological Systems.<br />
New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge,MIT<br />
Press.<br />
21 Hughes, T(1983)Networks of Power: Electrification of Western Society, 1880-<br />
1930. Baltimore<br />
40<br />
40