Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

“..at Latrinindholdet, udskyllet tilstrækkeligt med Vand, samt Spildevandet
fra al indvendig Husbrug igjennem underjordiske Ledninger
af indvendigt glaserede Lerrør føres saa hurtigt som muligt til et passende
Udfald udenfor den beboede By.” 133
Schleisner beskriver altså her det ‘fuldstændig’ kloaksystem, som både
bortfører spildevand men tillige også latrinen fra byen; et system der hurtigt
og ved vandets kraft skyller både spildevand og latrin ud af byen på en
gang. Og han skriver videre:
“Fordelene ved Rør- og Kloaksystemet ere let iøinefaldende. Imendens
tidligere Latrinindholdet fik lov til i Uger og Maanedeer at henligge
under en stadig forraadnende Gjæring i Latrinkasserne og saaledes
at forpeste Luften (..) saa bliver det ifølge Rørsystemet i samme
Nu, det dannes, hurtigt og fuldstændigt bortført udenfor Byens
Omraade”. 134
Natrenovationen bliver således overflødiggjort. Det lukkede rørsystem skulle
kombineres med et tilsvarende rørsystem til regnvand, men dette kunne
godt - ligesom rendestenene hidtil - udmunde i nærmeste kanal eller havn,
da disse rør ikke indeholdte nær så ‘skadelige Bestanddele, som de egentlige
Kloakrør’. Systemet er altså to-strenget; ét til de skadelige bestanddele
som latrin og spildevand, og ét til regnvand, og således ligner Schleisners
forslag meget det system komiteen selv, på baggrund af kloakkonkurrencen,
havde skitseret året før. Det Schleisner i særdeleshed vægter, er i høj
grad systemets ‘hurtighed’ ,‘fuldstændighed’ og ‘lukkethed’, hvor også
vandlåsen forhindrer de ‘skadelige Luftarter’ i at forpeste luften. Samtidig
bortføres latrinen, og natrenovationen overflødiggøres. Disse argumenter
får stor betydning i kloakdiskussionerne, ligesom de også går igen i de diskussioner
vi møder 40-45 år senere.
Vandforsyning og kloaksystem - to sider af samme sag
I Schleisners skrift fremfører han også andre pointer, nemlig, at vandforsyning
og kloaksystem altid hænger sammen. Han skriver bl.a:
133 Ibid, s. 28
134 Ibid, s. 29-30
93