Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

og ‘lokalt’ forvaltede systemer.‘Miljøreguleringsstrategien’ søger alene at
‘rense’ sig ud af miljøproblemerne, mens byøkologien søger at forebygge at
problemerne overhovedet opstår, ved at kildesortere, genanvende, spare
på ressourcerne mm. Byøkologerne søger at integrere deres ideer og praktiske
tiltag i den kommunale forsyningvirksomhed, men her støder de på
manglende ‘vilje’, og man arbejder derfor på at finde metoder til at kommer
over denne barriere.
En nødvendighed for mulig omstilling af den eksisterende spildevandshåndtering
er, i følge Balslev Nielsen(1998), at man kommer til ‘enighed’ om problemernes
omfang. Hun har bl.a interviewet en række af de kommunale
teknikere, der varetager de ‘store’ systemer, for at undersøge deres holdning
til og motivation for de byøkologiske projekter. Men selv i en forholdsvis
‘Grøn kommune’, var de kommunale teknikere ikke interesseret i at diskutere
en omstilling i retning af konkrete byøkologiske alternativer. Balslev
Nielsen viser i sine undersøgelser, at det bl.a. skyldes, at teknikerne er godt
tilfredse med systemerne, og at de mener at problemer kan løses indenfor
de eksisterende rammer. De anser det for deres opgave og ansvar, at finde
den bedste løsning på de konkrete problemer, og derved sikre borgerne en
stabil teknologi, der både teknisk, miljømæssig og økonomisk er forsvarlig.
De tager ikke nødvendigvis afstand fra byøkologiske forsøg, men en radikal
‘omstilling’ af systemerne, har de ingen tiltro til, da de har ‘svært ved at løfte
blikket fra de konkrete problemer til de langsigtede og visionære perspektiver.’
503
Balslev Nielsen konkluderer i sin afhandling, at kloakteknologien og de centrale
rensningsanlæg har opnået en fasthed og stivhed, som ikke lige er til
at afvikle, og hun viser, at fastheden både ligger i infrastrukturens fysiske
rør og store rensningsanlæg, men også i hovedet og hjertet hos teknikerne
i kommunerne. Hun peger bl.a på, at der muligvis skal et generationsskifte
til før væsentlige ændringer er mulige og at årsagen til, at den byøkologiske
tankegang fylder så lidt i de kommunale forsyningsafdelinger skyldes, at det
er svært for de samme personer, både at være med til at optimere kloaksystemet
i 1960'erne og så i 1990'erne at overflødiggøre de selv samme systemer.
Denne påpegning svarer til australieren Sharon Beders fokusering
på ‘paradigmer’, hvor netop ingeniørernes indlærte standarder og rutiner,
ikke er til at ændre på indefra, da løsningerne fra paradigmets synsvinkel,
anses for de bedste og mest rationelle. 504
503 Ibid.
504 Beder, S (1993) og (1997).
282
282