Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

år, så var den i London 37 år og kun 26 år i industribyen Liverpool. 216 Sådanne
sammenligninger af den gennemsnitlige levealder fra forskellige regioner,
blev derefter brugt som argument for reformerne og at denne praksis
også kom i brug i København, vil jeg vise i det følgende.
I Danmark sympatiserede flere af de danske læger og polyteknikere med
de danske nationalliberale. Professor Carl Emil Fenger var National Liberal,
og selv om Emil Hornemann ikke var politiker, hørte han gennem sine aktiviteter
som skribent og agitator for de hygiejniske reformer, til blandt de nationalliberale
støtter. Deres liberalisme anerkendte visse typer af statslige
reguleringer, og de talte for, at videnskabeligt skolede læger skulle oplyse
borgere og politikere om forebyggende foranstaltninger, og at sundhedsvedtægter
og byggeregulering kunne blive nødvendige. Lægerne i København
var en del af det øverste borgerskab, kom privat sammen med bankdirektører
og industrimænd, men de fleste var progressive og talte for konkrete
tiltag, der kom ikke kun de rige, men også de svageste i samfundet til
gode.
Emil Hornemann havde i en artikel fra 1847, beskrevet to af lægevidenskabens
formål:
‘Den reale Stræben, der yttrer sig i vore Dage, og som hvad Videnskaberne
angaar synes at have viist sig, dels som en Bestræbelse for
at popularisere disse, deels som en mere udstrakt Overfören af de videnskabelige
Resultater i det praktiske Liv, den samme Stræ¬ben
har ogsaa yttret sig i Lægevidenskabens Udövelse.’
Naturvidenskaben og lægevidenskaben skulle således både videregive sine
resultater i en populær form, og overføre de videnskabelige resultater til
det praktiske liv; afholdelsen af ‘Den Hygiejniske Kongres’, var således et
vigtigt skridt på vejen.
Fra Guds vilje til forebyggende foranstaltninger
Som jeg kort har peget på tidligere, var brugen af argumenter med referencer
til dødelighedsstatistik centrale i den engelske ‘Public Health’ - reform. I
følge Løkke(1998) gav den systematiske befolkningsstatistik og den videnskabelige
bearbejdning af materialet i midten af 1800-tallet, en mulighed for
en ny erkendelsesposition, der gjorde det muligt for alvor at udfordre vante
216 Chadwick, (1842)
141