Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

De giftstoffer og farlige luftarter som Kabell her henviser til, hænger nøje
sammen med de antagelser om sammenhæng med smuds, lugt og forrådnelse
på den ene side, og frygten for epidemier på den anden, og som fra
starten af 1800-tallet havde præget debatten i lægelige kredse. Epidemier
opstod, i denne forståelse, pga sygdomsfremkaldende stoffer, der førtes
med luften fra andre egne af verden, og som blev farlige når de lokalt blev
blandet med forrådnede urenheder fra dyr og mennesker. ‘Miasmer’ kaldtes
det og miasmer opstod spontant på de mest urene og problematiske steder.
Derfor skulle man udrydde de steder, hvor miasmerne kunne trives, og det
var bl.a i stillestående vand og stinkende rendestene. 77 Tankerne
om‘Miasmer’ som årsagen til epidemier, stod i modsætning til den ellers
udbredte ‘Contagielære’ eller smitteteori, hvor de hidtidige forholdsregler og
midler mod epidemier var at udstede karantæneregler for folk, der kom til
København fra egne med epidemier. 78
Med miasmeteorien var karantæne ikke længere nødvendig, og i stedet
blev forebyggelse af arnesteder for epidemier et vigtigt middel mod sygdomme.
Regler for oprydning, rensning og orden i de større byer blev centralt,
da det oftest var her, at epidemier rigtig fik fat. Miasme-teoretikerne gik
også under betegnelsen ‘anti-contagionisterne’, da de var i opposition til
contagionisterne. Luften skulle man forsøge at holde ren; stank var en indikator,
og ‘Lugteorganet’ var midlet til at identificere de sundhedsfarlige
‘Stoffer’.
‘Store Stæder ere et uafskaffeligt Onde’
I Danmark er en af de første skribenter, der omtaler den ‘giftige Sumpluft’
lægen Rasmus Frankenau. Han skriver i 1801 håndbogen:‘Det offentlige
Sundhedspolitie under en oplyst regiering især med Hensyn paa de danske
Stater og deres Hovedstad. En Haandbog for Øvrigheder og Borgere’. 79
Frankenau har i dette skrift både afsnit om ‘Atmosphærens Skadeevne’,om
“Raadne Uddunstningers Skadelighed” og om “Moradsige Egnes Usundhed”.
Bogen er på mere end 200 sider og heri påpeger Frankenau det offentliges
pligt til at sørge for almindelig sundhedspleje.
77 Mellemgaard, S(1992), Distriktslægen og læsøboerne. En medicinsk topografi
fra 1859 og dens forudsætninger.
78 Bonderup(1994) og Mellemgaard (1992)
79 Frankenau, R:(1801).‘Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst regiering
især med Hensyn paa de danske Stater og deres Hovedstad. En Haandbog for
Øvrigheder og Borgere’ . Rasmus Frankenau(1767-1814) havde været på studierejser
til Østrig og Tyskland
71