Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

i forhold til W.C. og kloak. Det er ikke længere nok, at lade kommunen, teknikerne
og teknologien tage sig af problemerne for os, da de store infrastrukturelle
teknologier har problemer og ikke er løsningen på længere sigt.
At forsøge at ‘rense’ sig ud af miljøproblemerne på store centrale rensningsanlæg
som Lynetten, er en uholdbar løsning, ligesom man ikke opnår
nok ved at indføre reguleringer. I stedet skal man begrænse forureningen
ved kilden og netop undgå de ‘åbne’ stof - og spildstrømme. Lynettens filtrerings-
og renseprocedure omtales af flere byøkologer som ‘miljøreguleringsstrategien’,
og denne strategi har overlevet sig selv. I stedet arbejder
man på at igangsætte projekter, hvor husstande eller boligforeninger deltager
aktivt. Vægtningen er en generel begrænsning af ressourcerne, og midlet
er dencentralisering, selvforvaltning, borgerinddragelse og lokale håndteringer
af spildevand og latrin. Vi skal alle involveres, tage ansvar, og være
med til at træffe beslutninger om vores måde at håndtere ressourcerne på.
Det er særligt spildevandshåndteringen i tyndt befolkede områder, i nye boligområder,
i sommerhusområder og kolonihaver, der er mulige mål, og
man opponerer i mod, at kommunerne ønsker at tilslutte disse til det eksisterende
kloaknet, i stedet for at tænke alternativt og differentieret.
Den byøkologiske tilgang er således i opposition til den konventionelle kloakteknologi
og spildevandshåndtering, hvor det jo netop er kommunen og
dennes specialister, der alene varetager ‘håndteringen’ i store lukkede systemer,
og hvor eksperterne sikrer, at f.eks sygdomme ikke bliver spredt,
og at spildevandet bliver renset optimalt. Byøkologien vil derfor ikke kun involvere
beboere i nye alternative projekter, men også de kommunale ingeniører
og teknikere, der gennem de sidste mere end 100 år har forvaltet
den eksisterende infrastruktur, og som via deres praksis og uddannelse, er
med til at opretholde de eksisterende systemer og hindre de omstillinger,
der er nødvendige.
‘Omstilling’, dialog og ‘enighed’
Teknikerne er én barriere, men der er en række andre og Balslev Nielsen(1998)
problematiserer en række af disse i sin afhandling ‘Omstilling af
teknisk infrastruktur’. 502 Her peger hun netop på, at ‘miljøreguleringsstrategien’,
som er den dominerende i dag, baserer sig på ‘store’, ‘oppefra’,
‘kendte’,’ens’ og ‘samfundsmæssigt’ centralt forvaltede enheder, mens byøkologien
modsat slår på ‘små’, ‘nedefra’ ‘eksperimenterende’, ‘forskellige’
502 Nielsen, S.B(1998).’Omstilling af teknisk infrastruktur’. Institut for planlægning.
Byplan og byøkologi. DTU.
281