Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Der fokuseres altså her på, at man med ‘forklaring’ skal ‘overbevise’ befolkningen
i nødvendigheden af nye løsninger. Hertil skal der:
“.. udarbejdes konkret vejledninger i korrekt brug af toilettet og
korrekt rengøring og vedligeholdelse... Da egen ‘gødning’ er et
tabuemne, stiller det særlige betingelser for at give information
og opbygge handlekompetence..” 499
Man er således godt klar over, at det ikke er lette barrierere, der skal overvindes
og man nævner konkret et hygiejnisk aspekt som renlighed, og et
kulturelt aspekt, som taburiseringen af brugen af ‘egen gødning’. Ansvarsfordelingen
diskuteres også og det påpeges, at ‘byboernes ansvarlighed
overfor affaldssortering skal gøres individuel og belønnes økonomisk’
ligesom ‘love og anvisninger skal fremme recirkulering - ikke besværliggøre
det’. Der skal laves pilotprojekter i områder med ‘pionerånd’ og man skal
tillige forbedre flere ‘tekniske aspekter’. Her foreslår man: ‘toiletsystemer
med mekanisk udsugning og brug af 1 l. spulevand til fæces og mindre end
0,1 til urin..’. Samtidig skal der iværksættes tiltag, der fremmer de ‘hygiejniske
aspekter’ og her nævnes der ‘kontrolprogrammer og kontrolsystemer’,
der skal overvåger sikkerheden, samt retningslinier for håndtering i alle led,
d.v.s både for kloakmedarbejdere og borgere.
Konklusionen på dialogværkstedet er, at der er mange ‘børnesygdomme’
ved de nye tekniske alternative systemer, at der er ‘usikkerhed mht. hvordan
sundhedsrisikoen kan minimeres’, at lovgivning og myndighedsbehandling
er uforberedt på nye systemer og ikke mindst:
“Endeligt er der tvivl om, hvordan den brede befolkning vil modtage
sådanne anlæg, da det er vanskeligt at ændre ‘toiletkultur’ ,
selv for de personer, der frivilligt lever med pilotanlæggene.” 500
Arrangørerne og deltagerne får således listet en række problemstillinger op,
og dialogværkstedet viser, at de barrierer deltagerne støder på i recirkuleringprojekterne
dels er tekniske, f.eks. teknologier med ‘børnesygdom’, men
dels også barrierer, der går på usikkerhed i forhold til de sundhedsmæssige
risici, ‘vaner’, ‘toiletkultur’ og ‘tabuer’. Ingeniørerne og teknikerne giver
med termen ‘børnesygdomme’ udtryk for, at de godt kan forbedre og hånd-
499 Ibid, s.11
500 Ibid, s. 13
279