Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Resumé
Afhandlingen handler om Københavns mere end 100 år gamle kloakteknologi,
der i mange år har været en usynlig, stabil og taken for granted hverdagsinstallation,
som ikke i særlig høj grad er blevet diskuteret eller problematiseret,
men opfattet som en fuldstændig løsning på en række af byens
problemer og svær at tænke anderledes. I afhandlingen redegøres der i
detaljer for de diskussioner, konkrete kloakplaner og videnskabelige undersøgelser,
der var på dagsordenen i København i 1800-tallet, hvor bl.a koleraepidemier,
hygiejniske forbedringer, en voksende storby, fremskridtsoptimisme
m.m. blev i-tale-sat, og hvor læger og cand. polytter i fællesskab
søgte at finde og få opbakning til konkrete løsninger. På baggrund af en
bred vifte af kildemateriale, skildres de lokalpolitiske, videnskabelige og tekniske
forslag og forhandlinger, og fortalere og skeptikeres argumenter bliver
nøje analyseret. Afhandlingen viser således, hvordan nye videnskabelige
fagdiscipliner, argumenter og problematiseringer dannes gennem processer,
og hvordan der konkret er sammenhænge mellem konstruktionen af
kloakrør på den ene side, og fagdiscipliner, et voksende kommunalt system,
et internationalt fagmiljø, laboratoriefaciliteter, undersøgelsesmetoder
m.m., på den anden.
Titlen, ‘Ud af røret’, refererer til 1800-tallets hygiejniske indsats, hvor Toutà-l’égout
(alt i kloakken)- løsningen sendte alt regnvand, spildevand og latrin
ud i Øresund, men også til en nutidig problematisering af Tout-à-l’égout,
hvor f.eks. byøkologer kæmper for at få latrin og regnvand ‘ud af røret’ igen
og ind i et naturligt kredsløb. Kloaksystemet ses her som en ufuldstændig
løsning, hvor latrin ikke er et spildprodukt, men en gødningsressource.
Teoretisk og metodisk er afhandlingen dels inspireret af STS-miljøet, Science
and Technology Studies (primært Bruno Latour), dels af Foucault og
Hegel. Det er på denne baggrund, at de konkrete, specifikke processer udforskes
og at fokus er på det, der ‘i forening gennem netværker, kampe og
relationer er frembragt og dannet’. De teknologier, de institutioner og den
videnskabelige praksis vi i en periode har taget for givet, problematiseres
og det detaljerede empiriske studie viser, hvordan etableringer har fundet
sted i en konkret historisk kontekst. Inspirationen fra Latour har betydet, at
jeg har fokuseret på videnskabsmændenes opbygning af netværk og dannelse
af fælles foreninger, ligesom også laboratorier, teknisk udstyr og jordog
vandprøver ses som afgørende medspillere i processerne.
9