Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

det være populærvidenskabelig oplysning. 211
Videnskaben betragtede sig selv som værende højt hævet over særinteresser,
da dens mål var udviklingen af sand erkendelse af naturens fænomener.
Oplysning fra oven af, skulle udbrede viden nedad i hierarkiet gennem
bl.a foredragsvirksomhed, og Ørsteds havde oprettet ‘Selskabet for Naturlærens
Udbredelse’ i 1823 - en inspiration han havde fået på sin rejse til
England i 1822-23. Michael Wagner(1999) påpeger, at Ørsted faktisk selv
mest var interesseret i den videnskabelige erkendelse, og mindre i dens
praktiske anvendelse, men at han gik ud fra, at videnskaben altid kunne give
højere indsigt om tingenes sammenhæng.
Netop H.C.Ørsted tegnede i 1840'erne profilen for De skandinaviske Naturforskermøder,
som jeg nævnte ovenfor, og som var den forsamling som var
initiativtagere til Den Hygiejniske Congres i 1858. Deltagerne på naturforskermøderne
var generelt nationalliberale i deres synspunkter, hvilket bla.
indebar, at praktiske problemer skulle søges løst med videnskabelige og
rationelle løsninger. De første polyteknikere var knyttet til Industriforeningen
og støttede overvejende den national liberale bevægelse med kritik af laugenes
rettigheder, juristernes monopol på stillingerne i centraladministrationen,
ligesom de også var fortalere for en fri forfatning.
Den danske nationalliberale bevægelse var på mange områder inspireret af
de engelske ‘Philosophic Radicals’, der med Jeremy Bentham knyttede de
intellektuelle sammen og som bl.a søgte at løse offentlige problemer med
rationelle og videnskabelige løsninger. Filosofien var at overbevise beslutningstagerne
om rigtigheden af de reformer man på et videnskabeligt
grundlag kunne foreslå, for kun gennem oplysning var reformer mulige. Når
mennesker levede sammen i samfund måtte forholdene indrettes sådan, at
hver enkelt forfulgte sin egen lykke, men gavnede og gjorde nytte til det
fælles bedste. En handling var rigtig når den efter ‘nytteprincippet’ bidrog
mest muligt til den fælles lykke.
211 ‘Det Kgl. Videnskabernes Selskab’ blev oprettet i 1742 og skulle bl.a udgive
videnskabelige værker, give støtte til ekspeditioner og udsætte prisopgaver.
139