Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

1858, er slet ikke tilstede, og i stedet roser man hinanden og fremviser stolt
hvor langt man er nået med realiseringerne. Man lægger ikke vægt på diskussionerne,
men oplyser hinanden om, hvordan man kan sprede de ‘virkeliggjorte’
teknologier og sundhedsfremmende foranstaltninger ud til andre
byer.
Oplæggene og beretningerne i de forskellige sektioner er detaljerede og
teknisk specifikke og understreger, at det er professionelle specialiserede
teknikere, der både står bag oplæggene og som foredragene er henvendt
til. Der er slet ikke, som i 1858, brug for en bredere diskussion af de tekniske
og hygiejniske tiltag, for på det overordnede og generelle plan er de
‘fuldstændige’ løsningerne fundet, og kun mindre specifikke detaljer er til
forhandling. Kloakteknologien er endelig blevet ‘black box’et’ og er på vej til
at blive taget for givet som en forudsætning for storbyens civilisation, fremskridt
og ekspansion. Ingeniørerne er nu ‘Tekniske Hygiejnikere’, der varetager
de mere konkrete og specifikke løsninger og de diskuterer ikke, som
cand.polytterne i 1850'erne, bredere socialhygiejnisk tiltag.
Lovprisning af fremskridtet
København er således ved at være en moderne international hovedstad og
at de hygiejniske og tekniske tiltag har en stor del af ærene herfor, skal der
ikke herske tvivl om. Stadsfæstelsen og lovprisningen af hygiejnens og lægekunstens
bedrifter, står hygiejnikerne, ingeniørerne og arkitekterne heller
ikke alene med, for den skinner tydeligt igennem hos en lang række forfattere
omkring århundredeskiftet. Kulturhistorikeren Troels-Lund er én af dem
og han skriver i et skrift fra 1900, om hygiejnens og lægekunstens fremskridt:
“Paa Hygiejnens Omraade har Lægekunsten fejret en af sine mest
uomtvistelige Triumfer. Deres Midler her have vist sig virksomme mod
samfundets Selvforgiftning. Alt bærer Vidne om Fremskridtet, Levealderens
Tiltagen peger som Viser” (…)At denne Kamp med Samfundets
Ladhed, Urenlighed og Selvsmitte med fuld Kraft fortsættes den
Dag i Dag, vide vi alle, Fremtiden vil utvivlsomt i Kundskab, Forholdsregler
og Gennemsnitslevealder naa videre frem, end vi ere
naaede...” 456
Han sammenligner sin egen tids sundhedsbegreber med 1600-tallets og
parameteret for fremgangen er bl.a ‘Levealderens Tiltagen’, som han tillige
456 Troels-Lund, T(1900)‘Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarh. Kbh., s 269
252
252