Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 1 Introduktion
Fra midten af 1800-tallet og frem til årene omkring år 1900, tages der initiativ
til og anlægges der nye vandforsyningsanlæg og større kloaksystemer i
mange storbyer rundt om i Europa. I København etablerer man et forbedret
vandforsyningssystem i årene 1856-58, og det er i samme periode, ideerne
og konceptet for kloaksystemet kommer på dagsordenen, og man begynder
reelt at etablere Københavns kloaksystem i 1860.
Vandforsyningssystemer og kloaksystemerne i Europas storbyer er ikke
fuldstændig identiske, men et fælles træk er, at de etableres af de lokale
byråd i samspil med embedsmænd og fagfolk som læger, ingeniører m.fl.
Ligeledes er det et fælles kendetegn, at der samtidig med nedgravning af
rør og bygning af vand-og kloakværker, etableres nye fag og discipliner,
f.eks ’Hygiejne’ og ’Teknisk Hygiejne’, på landenes universiteter og læreanstalter,
ligesom de lokale byråd reorganiseres. Således får København en
ny forfatning i 1840 (udvidede beføjelser i 1857); man begynder at undervise
i Teknisk Hygiejne på Polyteknisk Læreanstalt i 1865, og Københavns
Universitet får den første lærestol i ’Offentlig Hygiejne’ i 1868.
Kloakering bliver således for alvor et anliggende i København, i den forstand,
at ansvaret for rendestene, spildevand og latrin ikke længere er et
forhold mellem stat og den enkelte husejer, men bliver til et ansvarsområde
for den nye, valgte borgerrepræsentation. Der foregår således nogle administrative
og institutionelle ændringer samtidig med den fysiske og materielle
realisering af kloaksystemet.
Dette projektets omdrejnings- og udgangspunkt er Københavns mere end
100 år gamle kloakteknologi, der i dag for langt de fleste fremstår som en
usynlig, taken for granted hverdagsinstallation, som i rigtig mange år ikke er
blevet diskuteret eller problematiseret. Min interesse og ambition går især
på at påvise den sammenhængskraft, jeg finder, ikke kun mellem konstruktionen
af kloakrør, fagdiscipliner og ingeniørkompetencer, men også i mellem
det voksende kommunale system, embedsmændene, de nye videnskaber,
og en inter-storby kappestrid. Disse ‘elementer’ er i forskellig grad
forudsætninger for hinanden og jeg vil gennem afhandlingen argumentere
for konkrete sammenhænge og gensidighed mellem flere af dem.
Institutionerne og teknologien vil jeg således ikke studere som isolerede
fænomener, men studere som gensidigt forbundne; ikke forstået i traditionel
funktionalistisk forstand, hvor alt der kan iagttages nødvendigvis har en
17