Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kampen imod ‘sygelighed’ og ‘dødelighed’
Som beskrevet ovenfor er der altså en begyndende diskussion af kloakforholdene
og natrenovationen blandt læger og teknikere i deres tidsskrifter og
selskaber, og de første egentlige diskussioner i Borgerrepræsentationen,
begynder i sommeren 1889. Inden da, er Gædeken dog lige på banen for
atter at slå et slag for den ‘hygiejniske Videnskab’ og ‘Læren om Bakterier’.
336
C.G. Gædeken fremhæver, at man med ‘Selskabet for Sundhedsplejen’ og
dens foredrag‘vil erobre sig en Plads i Publikums Interesse og Velvillie for
derved at faa de Foranstaltninger gjennemførte, som er nyttige for Samfundets
eget Vel’. Den hygiejniske læge har det svært, da han skal forebygge,
og derfor skal være på forkant og det ‘der skal gjøres, maa udføres, medens
der endnu er Fred og ingen Fare’ og netop her er det ofte vanskeligt
at få opbakning. Nogle mener at ‘Hygiejnen’ er på tilbagetog, men Gædeken
fremhæver at det er lige tværtimod, for nu har hygiejnen endelig fået
den ‘videnskabelige Form’ som den har efterstræbt, nemlig ‘Læren om Bakterierne.’
Denne lære og disse teorier har helt omformet vores tidligere forestillinger,
og derfor er der gode ‘Udsigter for Fremtiden.’
Samtidig har statistikken, som jo var en af hygiejnens hjørnestene, med
dens nøjagtige beregninger vist, at de hygiejniske krav og fordringer har
nyttet. Gædeken henviser her til den ‘berømte Hygiejniker Pettenkofer’, der
havde holdt et foredrag ved en kongres i Wien i 1887. Pettenkofer havde
lavede en beregning der viste, at de hygiejniske forbedringer ville resultere i
en promille nedgang i antallet af døde. Gædeken har lavet en tilsvarende
beregning for København:
“Vil man efter hans Methode overføre Beregningen paa en By af
Kjøbenhavns Størrelse, saa faaer man følgende Tal . Antage vi,
at Kjøbenhavn har 300.000 Indbyggere, saa vil der altsaa, hvis
Dødeligheden falder en pro Mille, indtræffe 300 færre Dødsfald
aarligt.” 337
Samtidig vil der være 10.000 sygdomstilfælde mindre, og alt i alt vil man
spare rigtig mange penge. Når modstanderne siger, at man ikke har råd til
flere hygiejniske tiltag, så kan Gædeken påpege, at dette ikke holder; da
336 C. G Gædeken(1889) Om hygiejniske Kundskabers Gavnlighed og Nødvendighed.
Foredrag holdt i Selskabet for Sundhedsplejen. Februar 1889.
Trykt i ‘Tidsskrift for Sundhedspleje. 1 Rk. 1. Bind.
337 Ibid, s. 7
194
194