Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Howits henviser altså eksplicit til Coldings første kloakplan fra 1853, hvor
man netop havde vægtet en separat kloakering; én ledning til overfladevand/regnvand
og én til husspildevand/W.C . Han understreger, at fordelene
ved det dobbelte system netop er, at man ikke blander indholdet sammen,
men i stedet bibeholder separationen og de værdifulde affaldsstoffer.
Det Liernurske system, rørbaseret eller som tøndesystem, er således for
alvor blevet en del af diskussionen både hos teknikerne og hos lægerne.
Dels som afløser af det kritisable tøndesystemet, dels som alternativ til
‘Tout-à- l’égout’.
Stadsingeinør Ambt rejser således også foråret 1885 til Holland, for selv at
studere systemet i detaljer. Hjemvendt skriver han artiklen:“Liernursystemet
i Amsterdam. Beretninger om de paa en Rejse i Maj 1885 indhentede Oplysninger.
329 Ambt fortæller, at systemet kun er indført i dele af Amsterdam,
og at de stadigvæk har tøndesystem i det meste af byen, men et tøndesystem,
der er klart bedre end vores. De har tønder på etagerne, 2 tønder pr.
lejlighed, så den ene er i brug og den anden til tømning. Tønderne er mindre
end de danske og har låg med gummiring. Efter tømningen skures de
og forsynes med lidt carbolsyre. Kommunen besørger driften og det koster
ikke noget for beboerne.
Herefter gennemgår han i detaljer Liernur-systemet, som består af faldrør i
etageejendomme med afløb til jernbeholdere på 300 liter. Disse bliver v.h.a.
vacuum tømt over i større beholdere, der køres fra hus til hus. Det er meningen,
at man vil fjerne de menneskelige excrementer fra boligerne ved
særlige ledninger med vacuum og hvor excrementerne bliver suget til en
Centralstation, hvorfra de transporteres videre i ‘naturlig Tilstand’ eller bliver
inddampede til Poudrette. Det ‘Liernurs pneumatiske Fækalsystem’ består
derfor af 4 Hoveddele:1. Husledninger. 2 .Gadeledninger, 3. Magistralledninger,
4. Centralstation. Han beskriver faldledningerne fra etagebyggeriet.
Det ligner på mange måder W.C, men det er ikke meningen, at man skal
bruge vand, da excrementerne ikke må blive våde. Beregninger viser dog,
at i stedet for at hver person ‘aflevere’ 1 liter fækal pr. dag, så afleverer de
3 liter og det tyder på, at mange alligevel bruger vand til at skylle kummen
med. Derfor er latrinen våd når den når frem til centralstationen og må derfor
inddampes og tørres til Poudrette. Et andet problem kan være, at der
kun ‘suges’ en gang om dagen og det fører til stop på ledningerne.
Ambt er mest bekymret for systemets mangel på vand:
329 Ambt, C (1885),Liernursystemet i Amsterdam. Beretninger om de paa en
Rejse i Maj 1885 indhentede Oplysninger’.
191