Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

slam er den samme som findes i alle vore aabne Rendestene..” 229
Hornemann vil undersøge slammet og kloakluften, så man bliver i stand til
at bevise, at man faktisk bliver syg af de åbne rendestene. Han viser, at arbejderne
bliver syge og at man derfor kan erfare en sammenhæng, men
han ved også godt, at nogle vil påstå at det skyldes en lang række andre
faktorer. Han kalder det et ‘Bevis’, men søger efter mere specifikke årsager,
ved at sætte en undersøgelse af slammet og kloakluften i gang. Disse kemiske
undersøgelser beviste dog ikke noget nyt, men det interessante er,
at han forsøgte at undersøge slam og lugt for specifikke kemiske stoffer, og
sådanne tiltag bliver i de følgende årtier vigtigere og vigtigere i jagten på de
specifikke årsager. Fra således, at argumentere for, at sundhed, sygdom
og dødelighed hang sammen med livssituation og omgivelser generelt, forsøger
man efterhånden at undersøge isolerede faktorer og specifikke causale
sammenhænge; målet er dog det samme, nemlig at kunne bevise den
sammenhæng, som man tidligere kun var i stand til at erfare.
Naturvidenskabelige undersøgelser, som dem Hornemann havde sat i værk
m.h.t kloaklugt og slam, tages bl.a op af to Cand.polytter i 1853. 230 Det var
Vandinspetør Colding, der havde eksamen i ‘Mekanikken’ og Julius Thomsen,
der havde eksamen i ‘Anvendt Naturvidenskab’. 231 Både Colding og
Thomsen var det vi i dag kalder ingeniører. 232 . Colding var tillige Vandinspektør
i København og var som bekendt med til at udarbejde de konkrete
vand- og kloakanlæg i København (se kapitel 4). Han viser med denne artikel,
at han foruden sin tekniske og praktiske faglighed, også var en dygtig
naturvidenskabsmand.
Denne indsigt i både praktisk ingeniørarbejde og videnskabelige undersøgelser
er udpræget i kemiens historie og netop i årene fra 1830 og frem til
århundredeskiftet udviklede kemien sig med stormskridt og fik stor betydning.
I 1830'erne begyndte den organiske kemi, som den del af kemien, der
229 Hornemann(1847) S.28. De kloakker Hornemann omtaler her, er de murede
rør, som fører spildevandet fra byens rendestene under byvolden og ud i voldgraven.
230 Colding. A / Thomsen J(1853)’Om de sandsynlige aarsager til choleraens
ulige styrke i de forskjellige dele af Kjöbenhavn og om midlerne til i fremtiden
at formindske sygdommens styrke.’
231 Julius Thomsen (1826-1909)
232 Uddannelsen på Polyteknisk Læreanstalt var primært en teoretisk og naturvidenskabelig
uddannelse og man blev cand.polyt; datidens praktiske ingeniører
blev uddannet på Den kgl. Militære Højskole, oprette 1830 (Wagner 1999)
149