Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

‘Formålet med undersøgelserne har været at besvare det
spørgsmål, om Øresund kan optage de stigende mængder af
kloakvand, uden at der opstår skadelige virkninger, dels for dyrelivet
i Sundet og dels for de mennesker, der opholder sig i vandet
eller ved kysten. Svaret på dette spørgsmål foreligger nu og
må være dette, at Øresund på det nærmeste kan optage ubegrænsede
mængder af kloakvand, når udløbene foregår i tilstrækkelig
afstand fra kysten.’ 467
Man skal sørge for at sprede udløbsvandet godt nok, så de organiske stoffer
opløses. Da de organiske stoffer fungerer som fødemiddel for dyrelivet,
er stofferne fra kloakkerne med til at opretholde en fødekæde. Og Borgmesteren
understreger:
‘Dette er naturens store husholdning, og den virksomhed, som
finder sted i Øresund, er et led deraf.’ 468
Syd for byen ved Kalvebod Strand var situationen som nævnt ovenfor en
anden pga den manglende strøm, så her vil man bygge et rensningsanlæg
med biologisk rensning. Det samme gjorde sig gældende ved Damhusåens
udløb, og her byggede man i 1933 ‘Renseanlægget Damhusåen’, med biologisk
og mekanisk rensning. 469
Badeanstalter og friluftsliv
Men problemerne ved kloakudløbene ved badeanstalten ‘Helgoland’ i Svanemøllebugten
var tilsyneladende stadigvæk tilstede. Man var begyndt at
tilsætte klor til kloakvandet i badesæsonen, da Stadslægen havde foretaget
en bakteriologisk undersøgelse, som ikke var faldet heldig ud. Denne løsning
var dog ikke god nok, så i 1931 besluttede Magistraten at nedlægge
badeanstalten. Københavns stadslæge, Chrom, udtaler i 1934 til ‘Politiken:
“ da man ikke kan forhindre dem i at benytte W.C.’er, hverken på
Østerbro eller andetssted, kan man ikke forsvare at lade Mennesker
bade i Vand, hvor der er udløb fra W.C’er.” 470
467 BRF. 1934-35 s. 264; her citeret efter Hilden(1973)s.119
468 Ibid, s. 119
469 Holm/Johansen(1941)
470 ‘Politiken’ d. 24. Maj 1934; her citeret efter Jensen,B(1996)s. 143
260
260