23.11.2014 Views

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1973-2001 Rensningsanlægget Lynetten bygges og næsten alt spildevand<br />

og regnvand fra København gennemløber <strong>for</strong>skellige<br />

rensningsprocesser (mekaniske, biologiske og kemiske) før<br />

vandet pumpes ud i Øresund. Efter Vandmiljøplanen i 1987<br />

udbygges Lynetten yderligere og man etablerer underjordiske<br />

opsamlingsbassinger så overfaldsledningerne ikke længere<br />

lukker det regnopspædede spildevand direkte ud i havn, mose<br />

eller å.<br />

Før 1860'erne var der altså ikke noget egentligt kloaksystem i København;<br />

spildevand fra husholdning og erhvervsvirksomheder samt regnvand, løb i<br />

åbne rendestene eller grøfter, der havde direkte <strong>af</strong>løb til kanal, voldgrav eller<br />

havn. Kun enkelte steder løb spildevandet i lukkede ledninger eksempelvis<br />

gennem volden ud til voldgraven. Nogle få rendestene havde ‘slamkister’,<br />

der skulle tilbageholde noget <strong>af</strong> slammet og gruset fra gaderne i at<br />

løbe i kanalerne. Vand<strong>for</strong>syningen begrænsede sig dog til det vand, man<br />

hentede ved vandpumperne, da der ikke var rindende vand i husene og alt<br />

vand skulle bæres ind og op i lejlighederne. Der<strong>for</strong> har mængden <strong>af</strong> spildevand<br />

fra husene langt fra været så stor som den bliver senere hen, efter<br />

etableringen <strong>af</strong> et egentligt vand<strong>for</strong>synings vandværk med vandtryk; dette<br />

etableres i 1856. Ved kr<strong>af</strong>tige regnskyl løb rendestene ofte over, så kældrene<br />

var fugtige og sumpede, da også dræningen, især i de lavtliggende<br />

kvarterer, var mangelfuld og utilstrækkelig.<br />

Foruden rendestene til spildevand var der latringruber i baggårdene, hvor<br />

ekskrementerne blev samlet. Latringruber var huller i jorden - ofte <strong>for</strong>et med<br />

kampesten - og med et latrinhus ovenpå, og i gruben samles latrinen fra<br />

huskarreernes beboere. Natmændene eller Natførerene fra det ‘lidet Vognmandslaug’<br />

tømte gruberne mod betaling et par gange om året, vha en øse,<br />

hvor de læssede latrinen op på en vogn og kørte det ud <strong>af</strong> Amagerport til<br />

oplagspladsen uden <strong>for</strong> voldene. Her kunne Amagers bønder købe latrinen<br />

og bruge den til gødning på marker. 63<br />

Der var ingen regler <strong>for</strong>, hvor ofte en latringrube skulle tømmes, og da det<br />

‘tynde’ sev ned i jorden eller løb bort i rendestenene, kunne der gå lang tid<br />

inden husejeren tilkaldte natmændene. Sålænge der var plads i gården,<br />

kunne man i stedet <strong>for</strong> at tømme gruben tilkaste den når den var fuld, og<br />

grave en ny et andet sted og så stille latrinhuset ovenpå. Latrinoplagsplad-<br />

63 Carøe, K(1891): ‘Kjøbenhavns Natterenovation i ældre Tider’.Særtryk <strong>af</strong><br />

Tidsskrift <strong>for</strong> Sundhedespleje. 1 R II..Kjøbenhavn<br />

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!