Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

l’ = 2,38m
l = 2,40m
11.1. Direkte fundering Aalborg Universitet
Hvor:
R
d
′ Regningsmæssig effektiv lodret bæreevne ved FUK [kN]
A ′ Effektiv fundamentsareal [ m 2]
b ′ Effektiv fundamentsbredde [m]
γ ′ Effektive rumvægt under FUK [ kN/m 3]
q ′ Effektiv lodret overlejringstryk ved siden af FUK [ kN/m 2]
s γ , s q Formfaktorer [−]
i γ , i q Hældningsfaktorer [−]
d q Dybdefaktor [−]
N γ , N q Bæreevnefaktorer [−]
Selvom belastningen fra søjlen bliver ført centralt ned på fundamentets overkant, vil
dette ikke være gældende for FUK. Idet fundamentet har en højde på 1 m og belastes af
horisontalkræfter vil der forekomme excentricitet i FUK, hvilket medfører at belastningen
ikke længere er centralt placeret. I de følgende bestemmes de nødvendige parametre
for at kunne bestemme bæreevnen. Dette gøres ved, at finde momentet i undersiden af
fundamentet ved formel 11.3 og 11.4 for dernæst at kunne beregne excentriciteten ved
formel 11.5 og 11.6. De effektive mål kan herefter findes ved formel 11.7, 11.8 og 11.9.
Dimensionerne ses på figur 11.8.
M l;d = H l;d · d = 16 kNm (11.3) M b;d = H b;d · d = 36 kNm (11.4)
e l = M l;d
V d
= 0,009 m (11.5) e b = M b;d
V d
= 0,021 m (11.6)
l ′ = l − 2 · e l = 2,38 m (11.7) b ′ = b − 2 · e b = 2,36 m (11.8)
A ′ = b ′ · l ′ = 5,62 m 2 (11.9)
b = 2,40m
b’ = 2,36m
Figur 11.8. Dimensionerne af punktfundamentet - Grøn indikerer det effektive areal, hvor
centrum er markeret med sort ; Rød indikerer det oprindelige areal, hvor den røde
prik er centrum.
101