Projektering og fundering af kompliceret stÃ¥lkonstruktion - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

Gruppe P18 3. Robusthed en overdimensionering af konstruktionen, og det tilstræbes, at konstruktionens robusthed kan dokumenteres uden anvendelse af ekstra sikkerhed på nøgleelementer. Konstruktionens robusthed eftervises i detailprojekteringen efter “bortfald af element”- metoden, hvor konstruktionens nøgleelementer fjernes, hvorefter konstruktionens bæreevne eftervises uden dette element. Hvor robusthed eftervises ved “bortfald af element”- metoden, kan det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etager fastlægges som 15% af etagearealet på to over hinanden liggende etager [COST]. I forbindelse med nøgleelementerne overvejes samlingers styrke, da disse har stor indflydelse på konstruktionens samlede robusthed. Ved at implementere “svage” samlinger ved nøgleelementerne sikres det, at den resterende del af konstruktionen ikke nedrives i tilfælde af brud i et nøgleelement, da samlingen rives over. Der er herunder oplistet en række forhold, der bidrager til konstruktionens robusthed. - Lastfastsættelse - Systemopbygning - Statisk ubestemthed - Duktilitet - Soliditet - Sammenhæng - Granskning og kontrol Lastfastsættelsen har ikke direkte indvirkning på konstruktionens robusthed, men vigtigheden af en korrekt lastfastsættelse kan sikkerhedsmæssigt sidestilles med vigtigheden af at udforme en robust konstruktion. Ved fastsættelse af ulykkeslaster bør alle tænkelige uheldsscenarier i princippet overvejes. Med hensyn til systemets opbygning vil det være at foretrække, at udføre det statiske system som et parallel-system, da et lokalt svigt ofte begrænses til en enkelt sektion af den totale konstruktion, hvor et lokalt svigt i et seriesystem kan medføre svigt af konstruktionen som helhed. Bygningen ønskes derfor opført som et parallelsystem. Ved at indføre statisk ubestemthed i konstruktionen vil dette ofte medføre en forøgelse af konstruktionens robusthed, da der i tilfælde af lokalt svigt normalt vil kunne foregå en omlejring af snitkræfterne. Jo højere grad af statisk ubestemthed, des større robusthed. Duktile materialer og samlinger virker også til gunst for konstruktionens robusthed, da duktiliteten medfører, at bruddet først indtræder efter store plastiske deformationer. Konstruktionens robusthed kan sikres alene ved konstruktionens soliditet, som består i, at konstruktionen relativt set har store proportioner og stor masse. Bygningens soliditet kan øges ved indførelse af begrænset slankhed af trykpåvirkede dele. Bygningens sammenhæng har også stor betydning for konstruktionens robusthed. Stålkonstruktioner med traditionelle bolte og svejsesamlinger har normalt stor sammenhæng i vandret og lodret retning [Dansk standard, 2003]. 18
Skitseforslag 4 I skitseprojekteringen opstilles to skitseforslag til bærende systemer bestående af bjælker og søjler. Alle skitseforslag opfylder geometrien og anvendelseskriterierne defineret i bygningsoplægget og er dermed direkte sammenlignelige. Formålet med at udføre flere skitseforslag er, at finde det mest hensigtmæssige design af den bærende stålkonstruktion. Forslagene vurderes hovedsageligt ud fra, hvad der er optimalt ift. bygningens anvendelse. Stålforbruget tages også med i overvejelserne. Skitseforslagene er alle optimeret således, at de overholder gældende Eurocodes for både anvendelses- og brudgrænsetilstand ved påførelse af de tidligere bestemte lastkombinationer. Forslagene opbygges i Robot. Det bærende system opbygges udelukkende af stålbjælker og søjler. Der kan ikke regnes med større dæk med egen stivhed. I praksis ville enhver form for etagedæk have en afstivende effekt på det bærende system. Der regnes med, at fladelasterne på fladerne fordeles ud til de omkransende bjælker, som det fremgår af figur 4.1. Af figur 4.2 fremgår hvordan fladelasterne på hele bygningen fordeles. Reelt vil lasterne ikke fordeles således, med mindre det er et betondæk, der ligger på bjælkerne. Det antages i dette projekt, at forskellen ved at fordele lasterne på denne måde vil være negligerbar. Alle laster skal føres gennem hovedbjælkerne ned til fundamentet. Figur 4.1. Fladelastens fordeling på de omkringliggende bjælker. Figur 4.2. Fordeling af laster fra dæk til bjælker på bygningen. Ved projekteringen udvælges de lastkombinationer, der betragtes som de mest kritiske. Der regnes eksempelvis ikke med vind fra alle retninger, hvilket betyder, at nogle af elementerne i det bærende system vil blive underdimensioneret, hvis de udelukkende dimensioneres efter de udvalgte lastkombinationer. For at udligne denne usikkerhed bygges systemet op på en sådan måde, at elementerne inddeles i grupper af elementer med sammenlignelige lastpåvirkninger og symmetri. Alle elementer i en gruppe dimensioneres med samme profiltype. Ved at øge antallet af grupper som elementerne inddeles i, sikres en højere udnyttelsesgrad af hvert element i konstruktion, og derfor en minimering af 19
Page 1: Projektering og fundering af kompli
Page 5: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 8 and 9: Gruppe P18 Indholdsfortegnelse 8.2
Page 10 and 11: Gruppe P18 1. Indledning I projekte
Page 13: Del I Skitseprojektering 5
Page 16 and 17: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse Alle
Page 18 and 19: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse Hvor:
Page 20 and 21: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse α [
Page 22 and 23: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse den a
Page 25: Robusthed 3 Ved opførelse af bygni
Page 29 and 30: 4.2. Skitseforslag 2 Aalborg Univer
Page 31 and 32: 4.2. Skitseforslag 2 Aalborg Univer
Page 33 and 34: 4.5. Vindkryds Aalborg Universitet
Page 35: 4.5. Vindkryds Aalborg Universitet
Page 38 and 39: Gruppe P18 5. Geoteknisk forunders
Page 45: Del II Detailprojektering 37
Page 48 and 49: Gruppe P18 6. Robusthedseftervisnin
Page 51 and 52: Generelle bæreevneeftervisninger 7
Page 53 and 54: 7.2. Bæreevneeftervisning af søjl
Page 55 and 56: 7.2. Bæreevneeftervisning af søjl
Page 57 and 58: 7.3. Bæreevneeftervisning af bjæl
Page 59 and 60: 7.3. Bæreevneeftervisning af bjæl
Page 61 and 62: Stabilitetsanalyse 8 I følgende ka
Page 63 and 64: 8.1. Vridning Aalborg Universitet F
Page 65 and 66: 8.1. Vridning Aalborg Universitet F
Page 67 and 68: 8.2. Kipning Aalborg Universitet p
Page 69 and 70: 8.2. Kipning Aalborg Universitet S
Page 71 and 72: 8.2. Kipning Aalborg Universitet Hv
Page 73 and 74: 8.3. Foldning Aalborg Universitet
Page 75 and 76: Samlinger 9 I dette afsnit udvælge
Page 77 and 78:
Aalborg Universitet Figur 9.3. Koor
Page 79 and 80:
9.1. Dimensionering af svejsesamlin
Page 81 and 82:
9.1. Dimensionering af svejsesamlin
Page 83 and 84:
9.2. Dimensionering af boltesamling
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89:
Page 92 and 93:
Gruppe P18 10. Branddimensionering
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 103 and 104:
Fundering 11 Belastningen fra bygni
Page 105 and 106:
Aalborg Universitet i afsnit 11.3.
Page 107 and 108:
11.1. Direkte fundering Aalborg Uni
Page 109 and 110:
l’ = 2,38m l = 2,40m 11.1. Direkt
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
11.2. Pælefundering Aalborg Univer
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
11.3. Byggeproces Aalborg Universit
Page 137:
11.3. Byggeproces Aalborg Universit
Page 141 and 142:
Litteratur Bent Bonnerup, 2009. Bja
Page 143:
Konstruktion A A.1 Skitseforslag 1
Page 146 and 147:
Gruppe P18 B. Geoteknik og Funderin
Page 148:
Gruppe P18 B. Geoteknik og Funderin
show all

Projektering og fundering af kompliceret stÃ¥lkonstruktion - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?