Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

5.2. Analyse af boreprofil Aalborg Universitet
Under gytjelaget findes endnu et fint sandlag fra kote -10,7 til -17,1. Der er i dette
sandlag udtaget en række poseprøver, som alle indeholder skalfragmenter. Derudover skifter
prøverne mellem at være hhv. svagt siltet, stedvis siltet, siltet og stærkt siltet. Farven skifter
mellem grå og grønliggrå og der er dele af gytje i flere af prøverne. Fra kote -17,1 til ukendt
dybde findes den tidligere beskrevet senglaciale ler, som er karakteriseret som værende
ret fed. Der er observeret enkelte finsandslirer i lerlaget. Lerlaget er ligeliges en marin
aflejring. Der er ikke fundet skalfragmenter i lerprøven, og laget kan altså karakteriseres
som Aalborgler, som adskiller sig fra Yoldialer ved ikke at indeholde skalfragmenter, men
har samme styrke- og deformationsegenskaber som Yoldialer.
Ud fra boreprofilet udledes de parametre, som er bestemmende for lagenes styrke- og
deformationsegenskaber. Der er i boreprofilet ikke angivet nogen rumvægt for jordarterne,
og derfor benyttes skøn samt data fra konsolideringsforsøg i afsnit 5.3 til at bestemme
rumvægten. Der er udover karakterisering af de enkelte jordarter i lagene udført hhv.
SPT forsøg, som fortæller antallet af rammeslag, der skal til for at synke 300 mm ned i
jorden samt vingeforsøg til bestemmelse af vingestyrken. Resultaterne fra SPT-forsøget
benyttes til at bestemme lejringstætheden i det pågældende lag, som senere kan anvendes
i forbindelse med bestemmelse af sandets friktionsvinkel. Resultaterne fra vingeforsøget
benyttes til at bestemme den udrænede forskydningsstyrke c u . Der er i lag 6, som er et
sandlag, foretaget SPT forsøg, hvor det gennemsnitlige antal slag for at synke 300 mm ned
er målt til 8,5 slag. Dette anvendes til at bestemme lejringstætheden ved tabel 5.1
Meget løs Løs Middel Fast Meget fast
N 0 - 3 3 - 8 8 - 25 25 - 42 42 - 58
Tabel 5.1. Bestemmelse af lejringstæthed ud fra SPT-forsøg. N er antallet af slag pr. 300 mm
nedsynkning. [Dansk standard, 2007b].
Sandets lejringstæthed bestemmes til middel, og dette anvendes i tabel 5.2, med sandets
gradering som antages enskornet, til at bestemme sandets friktionsvinkel.
Lejringstæthed
Gradering Løs Middel Fast
Enskornet 27 ◦ 32 ◦ 37 ◦
Middel 29 ◦ 35 ◦ 41 ◦
Uenskornet 30 ◦ 37 ◦ 44 ◦
Tabel 5.2. Bestemmelse af friktionsvinkel ud fra lejringstæthed [Niels Krebs Ovesen, 2009].
Sandets friktionsvinkel bestemmes til 32 ◦ .
Herefter bestemmes de enkelte jordarters udrænede forskydningsstyrke ud fra resultaterne
fra vingeforsøg, der er foretaget i forbindelse med boringen. Hvis vingeforsøgene er
udført grundigt, afviger vingestyrken maksimalt med 10% i forhold til den udrænede
forskydningsstyrke, som ellers skal findes ved CU-forsøg. I praksis anvendes vingeforsøg
til at bestemme den udrænede forskydningsstyrke idet det antages at c v =c u . Resultaterne
33