Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

Gruppe P18
11. Fundering
Figur 11.16. Udtrækning af pæl [Niels Krebs Ovesen, 2009].
Til højre sker trækbruddet ved udtrækning af pælen, sammen med et jordvolumen.
Brudbæreevnen for dette scenarie bestemmes ved at bestemme pælens egenvægt, samt
vægten af jordvolumen. Der undersøges for udtrækning af en pæl med dimensionerne
0,2×0,2 m. Jordvolumen vil blive beregnet som en keglestub, hvorefter dette volumen
multipliceres med middelværdi af jordens effektive rumvægt. Dette fremgår af formel 11.39
for til slut at finde den regningsmæssige værdi, som gjort tidligere ved formel 11.37 og
formel 11.38. Her er P e = pælens egenvægt og J v = jordens vægt.
R s = P e + J v (11.39)
= 24 kN/m 3 · 14 m · 0,04 m +
( 1
3 · 14 m · π · (7,1
m 2 + 0,2 m 2 + 7,1 m · 0,2 m )) · 8,7 kN/m 3
R s;d =
= 14 kN + 6430 kN = 6444 kN
6444 kN
1,5
1,3
= 3297 kN
Grundet den store brudbæreevne antages det, at der ikke vil kunne ske brud ved dette
scenarie. I stedet undersøges der for trækbrud ved scenariet set til venstre på figur 11.16.
Brudbæreevnen for dette scenarie bestemmes af formel 11.40, hvor det som tidligere skrevet
kun er overflademodstanden, der modvirker.
R d = ΣR s;d (11.40)
Formel 11.33 og 11.35 anvendes igen til at finde overflademodstanden. Det skal her
bemærkes, at der for trækpæle i sand anvendes en ny værdi for N m således at N m = 0,2.
Den regningsmæssige værdi af brudbæreevnen ned gennem jordlagene for både trækog
trykbrud, fremgår af figur 11.17. Her er brudbæreevnen bestemt i intervaller af 1 m.
Endvidere er brudbæreevnen for tre forskellige pæledimensioner opgivet.
116