Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...
Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...
Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Geoteknisk<br />
forundersøgelse<br />
5<br />
Dette <strong>af</strong>snit indeholder en geoteknisk forundersøgelse, som er udarbejdet for at bestemme<br />
egenskaber, herunder styrke- <strong>og</strong> deformationsparametre for jorden på projektlokaliteten.<br />
For at bestemme jordens egenskaber er områdets geotekniske historie blevet undersøgt,<br />
<strong>og</strong> der er foretaget en analyse <strong>af</strong> hhv. boreprofil <strong>og</strong> konsolideringsforsøg. Undersøgelsen er<br />
udført med henblik på at dimensionere fundamenter til bygningen senere i projektet.<br />
5.1 Områdets geol<strong>og</strong>iske historie<br />
For at fastlægge jordens egenskaber på projektlokaliteten er det nødvendigt at anvende<br />
informationer omkring dannelsen <strong>af</strong> <strong>af</strong>lejringerne, samt hvilke belastninger de tidligere har<br />
været udsat for. Ved at analysere geol<strong>og</strong>iske kort <strong>af</strong> Danmark fremgår det, at store dele<br />
<strong>af</strong> Nordjyllands prækvartære overflade, herunder projektområdet, er præget <strong>af</strong> perioden<br />
“øvre kridt”. I kvartærtiden sker opbygning <strong>af</strong> det nuværende landskab, hvor især istiden<br />
Weichsel, som er den seneste <strong>af</strong> de fire istider, der dækkede Nordjylland, har h<strong>af</strong>t betydning<br />
for områdets kvartærgeol<strong>og</strong>iske opbygning, som er domineret <strong>af</strong> smeltevandssand <strong>og</strong><br />
grus<strong>af</strong>lejringer [Larsen, 1989].<br />
Efter istiden smeltede isen, hvilket resulterede i, at både havet <strong>og</strong> landet hævede sig.<br />
Dette har medført, at der er <strong>af</strong>sat hhv. senglaciale <strong>og</strong> postglaciale <strong>af</strong>lejringer. På figur 5.1<br />
<strong>og</strong> 5.2 fremgår det, hvilke koter havet, i hhv. den senglaciale <strong>og</strong> postglaciale periode har<br />
stået, <strong>og</strong> dermed i hvilke koter man kan forvente <strong>af</strong>lejringer fra disse perioder. Generelt er<br />
de postglaciale <strong>af</strong>lejringer <strong>af</strong> lavere styrke <strong>og</strong> mere sætningsgivende end de senglaciale <strong>og</strong><br />
glaciale <strong>af</strong>lejringer. Af figur 5.1 <strong>og</strong> 5.2 fremgår det, at man i projektområdet kan forvente<br />
senglaciale <strong>af</strong>lejringer, hvor landkoten er under +22 til +28 <strong>og</strong> postglaciale <strong>af</strong>lejringer, hvor<br />
koten er under +7 til +8. Der kan altså findes hav<strong>af</strong>lejringer <strong>og</strong> organiske <strong>af</strong>lejringer fra<br />
stenalderhavet under kote +7 til +8 <strong>og</strong> dette giver n<strong>og</strong>le udfordringer, da disse jordarter<br />
ofte er sætningsgivende <strong>og</strong> dårlige at fundere i.<br />
29