Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

8.2. Kipning Aalborg Universitet
på figur 8.9 og 8.10. I det følgende regnes der på fri kipning, da der for beregningsmodellerne
for projektet ikke er indført afstivende etageadskillelser og tagdæk. I praksis vil der dog
være tale om en kombination af de to effekter, da etageadskillelser og tagdæk vil afstive
og dermed støtte bjælker om længdeaksen. Dermed vil den pågældende bjælke i praksis
have en højere bæreevne, end hvad der beregnes her.
Figur 8.9. Bunden kipning illustreret med rotationscenter
i øverste flange.
Figur 8.10. Fri kipning illustreret
med rotationscenter
beliggende udenfor
tværsnittet.
Der tages udgangspunkt i bjælken illustreret på figur 7.3 på side 49. Tværsnitskonstanter
er givet i afsnit 7.3 på side 49. Bjælken er påvirket af en linjelast q og understøttet med et
gaffelleje i den ene ende, samt fast indspændt i den anden ende. Der er ligeledes påført et
bøjende moment om y-aksen ved indspændingen. Kraften antages at virke i oversiden af
flangen. Understøtningerne angiver randbetingelserne. Disse angiver, at vinkeldrejningen
og dermed kipningen ved hver bjælkeende skal være lig nul.
For at bestemme om en kipningsanalyse er nødvendig, kan formel 8.14 anvendes.
[Bent Bonnerup, 2009]
Hvor:
l · h t
b · t < 0,12 E f y
(8.14)
l
h t
b
t
E
f y
Bjælkens længde [mm]
Tværsnittets højde fra midt flange til midt flange [mm]
Flangebredde [mm]
Flangetykkelse [mm]
Elasticitetsmodul [MPa]
Karakteristisk flydespænding [MPa]
59