Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

Gruppe P18
8. Stabilitetsanalyse
8.1.3 Deformationer
Slutteligt beregnes vinkeldrejningen, ϕ og deraf den følgende vandrette udbøjning, z. Disse
beregnes af formel 8.12 og 8.13 i midten af bjælken og er illustreret på figur 8.8.
ϕ =
T · l3
= 0,023°
48 · E · I w
(8.12)
z =
H · l3
= 6,2 mm
48 · E · I f
(8.13)
Figur 8.8. Deformationer i bjælkeelementet illustreret.
Dermed er spændinger og deformationer som følge af det påførte vridningsmoment bestemt.
Spændingerne medregnes i den samlede bæreevneeftervisning for det pågældende element
i afsnit 7.3 på side 49.
8.2 Kipning
Kipning er et instabilitetsfænomen, som bevirker, at specielt høje og slanke bjælketværsnit
kan udbøje om den vertikale akse. I det følgende bestemmes først, hvorvidt en
kipningsanalyse er nødvendig. Såfremt dette er tilfældet, bestemmes den kritiske kiplast.
Denne er defineret som den last, der præcist får bjælken til at kippe.
Som det er gældende for vridning, kan bjælker kippe på to måder. De to virkemåder
benævnes bunden og fri kipning. Som navnene antyder, er fri kipning karakteriseret
ved, at bjælker kan kippe frit uden at være fastholdt af andet end understøtninger ved
bjælkeenderne. Bunden kipning optræder modsat, når bjælker er fastholdt, typisk ved
overflangen i form af etagedæk eller tagkonstruktioner. Begge kipningstyper er illustreret
58