Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

Gruppe P18
9. Samlinger
Momentet om y-aksen, M y , optages i over- og underflangen af profilet som normal- og
forskydningsspænding. Der svejses på både over- og undersiden af flangerne. Samlingerne
regnes symmetriske, selvom deres orientering ikke helt er den samme. Da sømmene ikke
har samme orientering, regnes der med forskellige vinkler. Det undersøges, hvilken af de
to svejsninger der er den svageste.
I henhold til Dansk standard [2007a] betragtes en samling af to dele med en vinkel mellem
fladerne på under 60 ◦ , som en stumpsøm med delvis gennemsvejsning. Det antages, at
denne stadig regnes på samme måde, og at a-målet stadig findes på samme måde, som når
der regnes almindelige kantsømme.
Om kantsømme for vinkler, der er over 120 ◦ , findes der i Dansk standard [2007a], at
bæreevnen af svejsningen skal eftervises ved prøvning. I dette afsnit regnes samlingen blot.
Eftervisningen medtages ikke.
I dette afsnit betragtes svejsninger omkring over- og underflange samt omkring kroppen,
se figur 9.6
Figur 9.6. Svejsningerne omkring profilet.
Svejsning om over- og underflange
Først regnes træk- og trykkraften, som skal optages i flangen i hhv. over- og underflangen,
af formel 9.8.
N my =
M y 262,01 kNm
h ′ − t ′ = = 632,64 kN (9.8)
414 mm
Denne kraft genererer en spænding i svejsesømmene. Med udgangspunkt i en sømtykkelse
på a = 3 mm regnes spændingsbidraget fra M y . Først regnes med udgangspunkt i
den spidse svejsning på undersiden af overflangen. Vinklen mellem de to flader, der
skal svejses sammen, er her β = 55 ◦ . Sømsnittet i dette svejsesøm ligger som en
vinkelhalveringslinje. Det gør, at normalkraften i flangen optages som hhv. en normalkraft
og en forskydningskraft i sømsnittet, se figur 9.7.
72