Projektering og fundering af kompliceret stålkonstruktion - Aalborg ...

Gruppe P18
9. Samlinger
Den effektive spænding regnes.
σ eff.u = √ σ N.u 2 + 3τ N.u 2 = 263,35 MPa ≤ f ud = 386,83 MPa (9.9)
På samme måde regnes samme spænding med udgangspunkt i svejsningen på oversiden,
som har en stump vinkel mellem de flader, der skal samles. Forskellen mellem de to
gennemregninger er, at dette sømsnit har en vinkel der er drejet 90 ◦ ift. β.
−N my · cos
σ N.o =
2 · a · l
τ N.o =
(
π−β
2
2
)
(
π−β
)
2
−N my · sin
2
2 · a · l
= −101,73 MPa (9.10)
= −195,73 MPa (9.11)
σ eff.o = √ σ N.o 2 + 3τ N.o 2 = 353,95 MPa ≤ f ud = 386,83 MPa (9.12)
Det fremgår, at undersiden har den laveste bæreevne, når de to snit er symmetriske. Der
regnes derfor med undersidens bæreevne for at lette beregningerne. Denne løsning er på
den sikre side.
Svejsning for enderne af overflangen
Til at optage momentet om z-aksen, M z , svejses der i begge ender af overflangen. Den
projekterede flangetykkelse er t ′ =56 mm. Momentet omskrives til en normalkraft i de to
svejsninger.
N mz = M z
b
= −0,43 kN (9.13)
Denne kraft virker delvist vinkelret på sømsnittet som en normalkraft, og delvist parallelt
med sømsnittet som en forskydningskraft, se figur 9.9.
Figur 9.9. Snit B - Svejsningen for enden af overflangen og pladen.
Spændingerne regnes via formel 9.4.
74
σ mz =
N mz √2 = −0,212 MPa (9.14)
a · l ·