Projektering og fundering af kompliceret stÃ¥lkonstruktion - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

Gruppe P18 5. Geoteknisk forundersøgelse 5.2 Analyse af boreprofil Udover informationer omkring den geotekniske historie og de forventede aflejringer, er det i forbindelse med bestemmelse af jordens egenskaber og styrkeparametre særligt anvendeligt at udføre forsøg på lokaliteten. Der er på projektlokaliteten udført en geoteknisk boring, hvortil der er udarbejdet et boreprofil, som i forsimplet udgave er illustreret på figur 5.8. Boringen er udført som tørboring med foring til en dybde på 21 m under jordoverfladen (JOF) svarende til kote -17,7. Der foreligger kun én boring fra projektområdet, og denne kan altså beskrive jordforholdene i et begrænset omfang. Resultaterne fra boringen benyttes i dette projekt til at beskrive forholdende i hele projektområdet. Øverste jordlag er en sandet mørkebrun muld, som kan karakteriseres som overjord. Det første lag går fra kote +3,3 til kote +2,9. Herunder findes et sandlag, som er 0,6 m tykt og strækker sig fra kote +2,9 til +2,3. Sandet er karakteriseret som en vindaflejret postglacial aflejring, og en fin sand der er muldblandet. I det tredje jordlag, som findes fra kote +2,3 til +1,8 er samme muld som fra øverste jordlag. Derudover findes grundvandsspejlet i dette lag, som er fundet i kote +1,8. Herunder kommer 0,3 m marin aflejring i form af en postglacial fin brungrå sand, som er lidt siltet. Laget ligger fra kote +1,8 til +1,5. Fælles for de resterende jordlag, udover det nederste lag, som er en senglacial ler, er, at der er tale om postglaciale marine aflejringer, hvilket stemmer overens med afsnit 5.1, hvor det er beskrevet, at der kan forventes postglaciale aflejringer under kote +7 til +8. I det femte jordlag findes et stærkt sandet siltlag, hvilket kan forklare indholdet af silt i det Figur 5.8. Forsimplet skitse af boreprofil. ovenliggende sandlag. Derudover er der også fundet dele af gytje i dette lag, som strækker sig fra kote +1,5 til +0,5. Farven på dette lag er bestemt til grønliggrå. Under dette lag findes 3,6 m fin grå sand, som indeholder enkelte skalfragmenter samt skiftevis gytje og grus. Sandlaget går fra kote +0,5 til -3,1. Herunder findes 7,6 m grønliggrå gytje, som indeholder enkelte skalfragmenter, og som skifter mellem at være karakteriseret som sandet og stærkt sandet. Der er i dette gytjelag, som går fra kote -3,1 til -10,7, udtaget en intakt rørprøve, som har dannet grundlag for et konsolideringsforsøg, som er analyseret i afsnit 5.3. 32
5.2. Analyse af boreprofil Aalborg Universitet Under gytjelaget findes endnu et fint sandlag fra kote -10,7 til -17,1. Der er i dette sandlag udtaget en række poseprøver, som alle indeholder skalfragmenter. Derudover skifter prøverne mellem at være hhv. svagt siltet, stedvis siltet, siltet og stærkt siltet. Farven skifter mellem grå og grønliggrå og der er dele af gytje i flere af prøverne. Fra kote -17,1 til ukendt dybde findes den tidligere beskrevet senglaciale ler, som er karakteriseret som værende ret fed. Der er observeret enkelte finsandslirer i lerlaget. Lerlaget er ligeliges en marin aflejring. Der er ikke fundet skalfragmenter i lerprøven, og laget kan altså karakteriseres som Aalborgler, som adskiller sig fra Yoldialer ved ikke at indeholde skalfragmenter, men har samme styrke- og deformationsegenskaber som Yoldialer. Ud fra boreprofilet udledes de parametre, som er bestemmende for lagenes styrke- og deformationsegenskaber. Der er i boreprofilet ikke angivet nogen rumvægt for jordarterne, og derfor benyttes skøn samt data fra konsolideringsforsøg i afsnit 5.3 til at bestemme rumvægten. Der er udover karakterisering af de enkelte jordarter i lagene udført hhv. SPT forsøg, som fortæller antallet af rammeslag, der skal til for at synke 300 mm ned i jorden samt vingeforsøg til bestemmelse af vingestyrken. Resultaterne fra SPT-forsøget benyttes til at bestemme lejringstætheden i det pågældende lag, som senere kan anvendes i forbindelse med bestemmelse af sandets friktionsvinkel. Resultaterne fra vingeforsøget benyttes til at bestemme den udrænede forskydningsstyrke c u . Der er i lag 6, som er et sandlag, foretaget SPT forsøg, hvor det gennemsnitlige antal slag for at synke 300 mm ned er målt til 8,5 slag. Dette anvendes til at bestemme lejringstætheden ved tabel 5.1 Meget løs Løs Middel Fast Meget fast N 0 - 3 3 - 8 8 - 25 25 - 42 42 - 58 Tabel 5.1. Bestemmelse af lejringstæthed ud fra SPT-forsøg. N er antallet af slag pr. 300 mm nedsynkning. [Dansk standard, 2007b]. Sandets lejringstæthed bestemmes til middel, og dette anvendes i tabel 5.2, med sandets gradering som antages enskornet, til at bestemme sandets friktionsvinkel. Lejringstæthed Gradering Løs Middel Fast Enskornet 27 ◦ 32 ◦ 37 ◦ Middel 29 ◦ 35 ◦ 41 ◦ Uenskornet 30 ◦ 37 ◦ 44 ◦ Tabel 5.2. Bestemmelse af friktionsvinkel ud fra lejringstæthed [Niels Krebs Ovesen, 2009]. Sandets friktionsvinkel bestemmes til 32 ◦ . Herefter bestemmes de enkelte jordarters udrænede forskydningsstyrke ud fra resultaterne fra vingeforsøg, der er foretaget i forbindelse med boringen. Hvis vingeforsøgene er udført grundigt, afviger vingestyrken maksimalt med 10% i forhold til den udrænede forskydningsstyrke, som ellers skal findes ved CU-forsøg. I praksis anvendes vingeforsøg til at bestemme den udrænede forskydningsstyrke idet det antages at c v =c u . Resultaterne 33
Page 1: Projektering og fundering af kompli
Page 5: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 8 and 9: Gruppe P18 Indholdsfortegnelse 8.2
Page 10 and 11: Gruppe P18 1. Indledning I projekte
Page 13: Del I Skitseprojektering 5
Page 16 and 17: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse Alle
Page 18 and 19: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse Hvor:
Page 20 and 21: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse α [
Page 22 and 23: Gruppe P18 2. Lastbestemmelse den a
Page 25 and 26: Robusthed 3 Ved opførelse af bygni
Page 27 and 28: Skitseforslag 4 I skitseprojekterin
Page 29 and 30: 4.2. Skitseforslag 2 Aalborg Univer
Page 31 and 32: 4.2. Skitseforslag 2 Aalborg Univer
Page 33 and 34: 4.5. Vindkryds Aalborg Universitet
Page 35: 4.5. Vindkryds Aalborg Universitet
Page 38 and 39: Gruppe P18 5. Geoteknisk forunders
Page 42 and 43: Gruppe P18 5. Geoteknisk forunders
Page 45: Del II Detailprojektering 37
Page 48 and 49: Gruppe P18 6. Robusthedseftervisnin
Page 51 and 52: Generelle bæreevneeftervisninger 7
Page 53 and 54: 7.2. Bæreevneeftervisning af søjl
Page 55 and 56: 7.2. Bæreevneeftervisning af søjl
Page 57 and 58: 7.3. Bæreevneeftervisning af bjæl
Page 59 and 60: 7.3. Bæreevneeftervisning af bjæl
Page 61 and 62: Stabilitetsanalyse 8 I følgende ka
Page 63 and 64: 8.1. Vridning Aalborg Universitet F
Page 65 and 66: 8.1. Vridning Aalborg Universitet F
Page 67 and 68: 8.2. Kipning Aalborg Universitet p
Page 69 and 70: 8.2. Kipning Aalborg Universitet S
Page 71 and 72: 8.2. Kipning Aalborg Universitet Hv
Page 73 and 74: 8.3. Foldning Aalborg Universitet
Page 75 and 76: Samlinger 9 I dette afsnit udvælge
Page 77 and 78: Aalborg Universitet Figur 9.3. Koor
Page 79 and 80: 9.1. Dimensionering af svejsesamlin
Page 81 and 82: 9.1. Dimensionering af svejsesamlin
Page 83 and 84: 9.2. Dimensionering af boltesamling
Page 89: 9.2. Dimensionering af boltesamling
Page 92 and 93:
Gruppe P18 10. Branddimensionering
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 103 and 104:
Fundering 11 Belastningen fra bygni
Page 105 and 106:
Aalborg Universitet i afsnit 11.3.
Page 107 and 108:
11.1. Direkte fundering Aalborg Uni
Page 109 and 110:
l’ = 2,38m l = 2,40m 11.1. Direkt
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
11.2. Pælefundering Aalborg Univer
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
11.3. Byggeproces Aalborg Universit
Page 137:
11.3. Byggeproces Aalborg Universit
Page 141 and 142:
Litteratur Bent Bonnerup, 2009. Bja
Page 143:
Konstruktion A A.1 Skitseforslag 1
Page 146 and 147:
Gruppe P18 B. Geoteknik og Funderin
Page 148:
Gruppe P18 B. Geoteknik og Funderin
show all

Projektering og fundering af kompliceret stÃ¥lkonstruktion - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?