RÆSON#28. september 2011Preben Wilhjelm: S <strong>og</strong> SF er krysternes kartelS-SF burde gøre systemkritikken til deres nye store projekt. Men de er forbange for vælgerne. Det siger Preben Wilhjelm, medstifter <strong>af</strong> SF, tilRÆSON. ”Vækstd<strong>og</strong>met er ikke bare blevet stuerent – det er blevet enhellig ko. Venstrefløjen burde påberåbe sig førsteretten til at påpege de storeproblemer med vores finansielle system.”Af Martin LedstrupPreben Wilhjelm er 77, men det kan man ikke se. Han erpensioneret atomfysiker, har en doktorgrad i jura, <strong>og</strong> så var han med tilat stifte SF, inden han sprængte partiet <strong>og</strong> stiftede Venstresocialisterne– som senere blev lagt sammen Dansk Kommunistparti <strong>og</strong> skabteEnhedslisten. Han byder mig på k<strong>af</strong>fe <strong>og</strong> en snak om den nye danskevenstrefløj, som han har beskyldt for en højredrejning. Velfærd er ikkelængere venstrefløjens patent, ligesom vækst ikke er højrefløjens, menerhan. Derfor har S-SF behov for et nyt projekt <strong>og</strong> det burde væresystemkritikken.Helle Thorning-Schmidt fastslår, at hun vil tænke påvækst “morgen, middag <strong>og</strong> <strong>af</strong>ten”. Er vækstd<strong>og</strong>met blevetstuerent på den danske venstrefløj?Vækstd<strong>og</strong>met er ikke bare blevet stuerent – det er blevet en hellig ko.Det er utroligt, at den økonomiske krise, vi står i, ikke giver anledningtil n<strong>og</strong>en som helst grundlæggende systemkritik. Der er ikke skyggen <strong>af</strong>eftertanke om, hvorfor krisen kom bragende. På under tre år er vi gåetfra et overskud på statsfinanserne på 60 milliarder til et underskud på85 milliarder. Det er eddermame drastisk. Og det er langt ud over, hvadder kan forklares <strong>af</strong> rigtige eller forkerte politiske beslutninger. Ingen idet demokratiske system har n<strong>og</strong>et egentligt ansvar for krisen, for det eren følge <strong>af</strong> markedsmekanismerne. Men fra videnskaben ved vi, athalvdelen <strong>af</strong> løsningen ligger i at påpege problemet. Så venstrefløjenburde påberåbe sig førsteretten til at påpege de store problemer medvores finansielle system.Men markedsmekanismerne er jo globaliserede, så hvadville den danske venstrefløj få ud <strong>af</strong> en systemkritik?Markedsmekanismerne er ganske vist globale. Men vi deltager jo sletikke i systemkritikken. Der er sågar andre lande, hvor den allerede er igang. Det er endda blevet borgerligt. Charles Moore, en ultra borgerligkommentator fra den britiske avis The Telegraph, skrev for et parmåneder siden: “Jeg er begyndt at overveje, om venstrefløjen havde ret.”Han er en hæderlig borgerlig, som er blevet forarget over alle deeuropæiske redningspakker. Det er som at tage fra de fattige <strong>og</strong> give tilde rige, bemærker han. Det har han så observeret, men der er jo ingensystemkritisk analyse bag. I en dansk sammenhæng er der selvfølgeligEnhedslisten. Men det ville være overmodigt at have bragtsystemkritikken ind i en valgkamp.Enhedslisten fik et rekordvalg. Er der en sammenhængmellem nedtoningen <strong>af</strong> systemkritikken i valgkampen <strong>og</strong>deres fremgang?Enhedslistens fremgang skyldes naturligvis utilfredsheden i SF. Menjeg er ikke i tvivl om, at mange hos Enhedslisten har en grundlæggende102
systemkritisk tankegang. Når så dét er sagt, vil jeg gerne fremhæve t<strong>og</strong>amle socialdemokrater – M<strong>og</strong>ens Lykketoft <strong>og</strong> Erling Olsen lige førhans død. Lykketoft har for nylig problematiseret vækstbegrebet,hvilket er ret markant, fordi det er så radikalt i forhold til, hvadSocialdemokraterne ellers har stået for i årtier. Og så var der gamleErling Olsen, som kort før sin død skrev en kronik om, hvorvidt vi kanlære <strong>af</strong> det islamiske banksystem. Det var en 80-årig, der kiggede udoversin egen næsetip <strong>og</strong> den snævre debat i hans eget parti. Det eropmuntrende, men det er <strong>og</strong>så lidt nedslående, at det er Lykketoft <strong>og</strong>Erling Olsen, der skal åbne op for tankevirksomheden. Jeg har væretmed i dansk politik i 40 år, <strong>og</strong> jeg har aldrig oplevet en situation, hvordet burde være så indlysende at rette en grundlæggende, fuldstændignøgtern systemkritik.Det lyder som om, du håber på en højere grad <strong>af</strong> socialindignation på venstrefløjen? Er klassekampen død?Jeg skal være den første til at sige, at den sociale indignation erstartknappen. Det er den, der tænder de allerfleste, jeg har kendt påvenstrefløjen. Og det er <strong>og</strong>så den, som tændte mig selv som ganske ung.Det starter ikke med Marx’ teorier. Det starter med social indignation.Men klassekampen er n<strong>og</strong>et, der har ændret sig i helt objektiv forstand.Så man kan ikke længere tale om en egentlig klassekamp. Det har manikke kunne længe. Man kan tale om en social kamp <strong>og</strong> en socialudstødelse, men ikke en klassekamp. Det moderne finansielle system er<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, at lønmodtagerne har råd til at købe varer. Det, derappellerer til overklassen, er et lille appendiks i det store hele, så vi er forlængst kommet over i en fase, hvor hele lortet bryder sammen, hvis ikkedem, vi kalder arbejderne, har råd til at købe deres egne produkter.Men når arbejdernes vilkår på den måde har ændret sig,så ændrer venstrefløjens udgangspunkt sig vel <strong>og</strong>så. Hvader venstrefløjens nye store projekt?Det burde som sagt være systemkritikken. Summen <strong>af</strong> verdensfinansielle transaktioner i 2010 var 70 gange større end hele verdenssamlede BNP. I dag kan Facebook-stifteren – en enkeltperson med engod idé i et virtuelt, uhåndgribeligt rum – skabe en formue på tremilliarder. Dét havde Marx ikke forudset. Vi må finde en løsning, <strong>og</strong>det er ikke den gamle socialistiske løsning. På en måde ermarkedsøkonomien jo genial. Det er en demokratisk proces, som erdetaljeret <strong>og</strong> dagligt <strong>af</strong>stemmende. Man stemmer med dankortet, <strong>og</strong> déthar vist sig at være fremragende i den forstand, at det er mereinnovationsskabende end det der betonsystem, de havde i Østeuropa.Så markedsøkonomien i det små er i mine øjne en virkelig værdifuld,demokratisk styringsmekanismen. Men kun inden for bestemtegrænser. Nemlig privatforbruget. Når den bliver brugt i det store, så erden fuldstændig ødelæggende. Den er ustyrlig. Den er det, man indenfor fysikken kalder for et metastabilt system. Det er muligt at få enmønt på højkant, men der skal ikke meget til at vælte den, <strong>og</strong> når denvælter, så vælter den. Det starter med en simpel boligboble, som sgu daer et overskueligt problem. Men det spreder sig til alle mulige andresektorer, <strong>og</strong> inden vi ser os om, er det en global krise. Nøjagtig ligesomkrisen i 1929.Under Depressionen indrømmede Franklin D.Roosevelt, at han kunne tage fejl med sine løsningsforslag,men at han ville prøve. Og hvis det ikke lykkedes, ville han103
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke