DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

RÆSON#4, november 2008Henrik Dahl: Det håbløse alternativ – hvorforoppositionen ikke kan slå regeringenDet er fuldkommen utænkeligt, at oppositionen kan bringe sig selv tilmagten ud fra egen styrke.Af Henrik DahlEt fornuftsægteskab uden andre fjender end sig selvI løbet af 2008 har der været et par meningsmålinger, som viste, atoppositionen er tæt på at kunne slå regeringen. Mens jeg skriver dette –i november 2008 – snakker kommentariatet også om en enkelt måling,som angiver, at der er flere vælgere, som foretrækker Helle Thorning-Schmidt, end der er vælgere, som foretrækker Lars Løkke Rasmussen.Det korte af det lange er imidlertid, at det er fuldkommenutænkeligt, at oppositionen kan bringe sig selv til magten ud fra egenstyrke. Det eneste, der kan forhindre VKO i at fortsætte, er indreforhold i konstellationen. Træthed. Rivalisering. Almindelig dødsdrift.Det er vanvittig hårdt arbejde at være minister eller for den sagsskyld i regeringsposition (som Dansk Folkeparti). Derfor er der ikkenoget at sige til, at de centrale aktører føler sig mere og mere fladmaste,som tiden går, og i deres stille sind tænker, at en meget, meget lang ferieuden samråd og journalister og ustandselige deadlines ikke ville være detværste.Det er en kendt sag, at VKO er et fornuftsægteskab. At man ikke ersammen af kærlighed eller sympati, men fordi det anses som nødvendigtfor at bevare magten og dermed muligheden for at udføre sin historiskepligt: frelse Danmark fra kultureliten og al dens højrøvede uvæsen.Endelig skal man ikke undervurdere dødsdriften. Jo mere, manslipper af sted med at udføre utrolige og farlige stunts, jo mere trorman, at man er usårlig. Jo mere undervurderer man risikoen for, at detgår galt. Jo mere foragter man de magter, der normalt straffer hybrismed nemesis – men som åbenbart sidder lammede hen, og ikke længerehar viljen eller evnen at kaste tordenkiler og personlig ødelæggelse efterde forblindede stakler, der tror, de kan udfordre skæbnen med held.Regeringen er i sine første år sluppet frelst fra at håne og ydmygeoppositionen i en grad, så man må både undres og forbløffes.Statsministeren og hans ministerkolleger – samt ikke mindst DanskFolkeparti – har vasket gulv med oppositionen og tørret deres fødder iden på en måde, selv Picasso ikke vovede i forhold til sine kasseredeelskerinder.Derfor er der ikke noget at sige til, at regeringen og Dansk Folkepartiefterhånden tror, de kan alt og ikke kan rammes af noget. Hvilketselvfølgelig er en misforståelse. Selv den dygtigste testpilot kan styrtened. Selv den dristigste tyrefægter kan blive ramt af et horn. Selv denmest arrogante statsminister kan lave en dum fejl, som sætter alting overstyr. Det kræver blot, at man glemmer den fare, som selvfølgelig altidtruer den, der arbejder i et farligt miljø. Uanset hvor ufarligt, detumiddelbart måtte forekomme.Et realistisk scenarium kunne være, at regeringen ganske vist endnuengang tværer oppositionen ud – men at vælgerkorpset begynder at føle,det i sig selv er usympatisk at opføre sig sådan. Og derfor gradvis flytter43