nøje gik ud <strong>og</strong> udvalgte sig journalister, der kendte til pressen.Regeringen har h<strong>af</strong>t et dårligt forhold til pressen, <strong>og</strong> måske er den selvskyld i det – for den har ikke sørget for etablere broer til pressen ved<strong>og</strong>så at rekruttere spindoktorer derfra. Det har været en lærestreg.Regeringen har <strong>og</strong>så h<strong>af</strong>t mærkelige udnævnelser <strong>af</strong> et par ministre,f.eks. skatteministeren, Thor Möger, der er studerende <strong>og</strong> aldrig harh<strong>af</strong>t et job. Mange tænker, at man skal have en vis etos, hvis man skalvære minister. Det er ikke nok bare at være ung <strong>og</strong> slagfærdig, man skal<strong>og</strong>så gøre sig fortjent til det <strong>og</strong> bygge et renommé op for at bliveminister. Det har man ikke, når man er 26-27 år.Trier M<strong>og</strong>ensen: Regeringen mangler handlekr<strong>af</strong>t <strong>og</strong> fremstårsom idefattig. De mange uerfarne ministre gør, at <strong>af</strong>hængigheden <strong>af</strong>embedsapparatet bliver ekstremt stor. Der har været en meget åbenlystendens til, at embedsværket har kvalt en meget stor del <strong>af</strong> de idéer <strong>og</strong>initiativer som politikerne er kommet med, <strong>og</strong> hvor en videreførelse <strong>af</strong>tingene, som de var, har fået lov til at regere. For partier somSocialdemokraterne <strong>og</strong> SF, <strong>og</strong> selv Det Radikale Venstre, burde det væreen kerneudfordring at sørge for arbejde til almindelige lønmodtagere <strong>og</strong>folk i den lavere del <strong>af</strong> middelklassen. Men intet synes at ske.Passiviteten er endnu mere udtalt, når det gælder regulering <strong>af</strong>finanssektoren, hvor regeringen har indtaget en besynderlig <strong>og</strong>reaktionært konservativ position i spørgsmålet om en skat på finansielletransaktioner i Europa. Det er dybt uansvarligt <strong>og</strong> komplet asocialt.Kan man mærke, at Danmark har fået en ny regering?Winther: Nytårstalen var Thornings mulighed for at slå fast, at derer kommet en ny regering. Men den samme nytårstale kunne langt henad vejen have været blevet holdt <strong>af</strong> Løkke, <strong>og</strong> jeg tror ikke, at der varn<strong>og</strong>en <strong>af</strong> dem, der sad hjemme i stuerne <strong>og</strong> så nytårstalen,der har sagt tilsig selv: ”Nu kan jeg mærke det. Danmark har fået en ny regering”.Nedergaard: Regeringen har ikke lavet den store fortælling endnu,men jeg tror, at strategien er at lade fortællingen udfolde sig <strong>af</strong> sig selvhen ad vejen. Det er i virkeligheden antitesen <strong>af</strong> kontraktpolitik.Kontraktpolitikken gik jo ud på, at man efter valget gjorde det, somman havde lovet inden valget. Og det har regeringen ikke gjort. Det ermere en demonstrationspolitik: regeringen demonstrerer sin politik istedet for at fortælle den med ord.Trier M<strong>og</strong>ensen: Jeg har undret mig over, hvor fænomenet medat måle nye regeringer på de første 100 dage oprindeligt stammer fra –<strong>og</strong> fandt ud <strong>af</strong>, at det begyndte med Franklin D. Roosevelt, som blevUSA’s præsident umiddelbart efter det store finanskrak i 1930’erne.Han formåede at gennemføre store dele <strong>af</strong> sin New Deal-politik pånetop 100 dage. Siden da er alle amerikanske præsidenter blevetvurderet efter 100 dage, <strong>og</strong> senere <strong>og</strong>så danske statsministre.Sammenligningen er tankevækkende: Ligesom dengang står vi midt i endyb krise, som i høj grad er fremprovokeret <strong>af</strong> et spekulativt krak påfinansmarkederne. Men i modsætning til dengang er det sparsomt medkonkrete initiativer. Målt i forhold til den oprindelige 100 dagemålestokmed New Deal, ja, så har S-R-SF-regeringens første 100 dageværet en misbrugt mulighed for at gennemtrumfe politiske løsninger,som for alvor kan kickstarte økonomien. Den nye regeringshandlingslammelse står i skærende kontrast til, hvordan borgerligeregeringer i resten <strong>af</strong> Europa har formået at udnytte krisen; som en116
chokkur til at igangsætte ideol<strong>og</strong>isk motiverede besparelser <strong>og</strong>nedskæringer i den offentlige sektor.Christopher Hermann (f. 1988) er BA. <strong>og</strong> kandidatstuderende istatskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig ibrasiliansk udenrigspolitik <strong>og</strong> politisk kommunikation.<strong>Lasse</strong> <strong>Marker</strong> (f. 1986) er medlem <strong>af</strong> RÆSONs chefredaktion. Hanhar to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk <strong>og</strong> en iStatskundskab – <strong>og</strong> er kandidatstuderende på Statskundskab <strong>og</strong> Historiepå KU. Desuden ansat på Politiken.117
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke