kan <strong>og</strong>så give anledning til gnidninger mellem de to regeringspartier,fordi de vil n<strong>og</strong>et ret forskelligt her. Når så Dansk Folkeparti skal med ispillet, bliver uenighederne blot endnu større.Det kan godt være, regeringen kan give et vist indtryk <strong>af</strong>, atskattestoppet kan være lidt usikkert, hvis oppositionen kommer tilmagten. Omvendt er der altså <strong>og</strong>så usikkerheder at spore i egne rækker.Når det drejer sig om indvandring, integration <strong>og</strong> nydanskere, stårregeringen til gengæld stærkt. Det er i virkeligheden oppositionenssvageste punkt. For danskernes massive krav om opstramninger kannæppe matches <strong>af</strong> hverken Socialistisk Folkeparti eller Det RadikaleVenstre. Derfor vil regeringen <strong>og</strong> især Dansk Folkeparti have gode korttil modsvar, når oppositionen fører sig frem. Her er der basis for virkeligat så tvivl.Listen over oppositionens angrebspunkter vil kun blive længere i dekommende måneder. Men grunden til at listen er så lang er først <strong>og</strong>fremmest, at regeringen har siddet så længe som den har. Den er kortsagt et udtryk for den strukturelle inerti, enhver regering løber ind i, nården har siddet i flere valgperioder. Listen er altså <strong>og</strong>så et resultat <strong>af</strong> etandet strukturelt forhold, nemlig at enhver opposition skal have tid tilat komme til hægterne efter et valgnederlag. Men så sker der <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et,selv om man må sige, at den nuværende opposition har h<strong>af</strong>t usædvanligtlang tid til at komme frem i skoene.Nu er det selvfølgelig ikke sikkert, at det går som præsten prædiker.Man kan sagtens forestille sig, at regeringen med udnævnelsen <strong>af</strong> to nyekvindelige ministre har fået lidt ny dynamik <strong>og</strong> energi. Det kan <strong>og</strong>så være,at den har fået skarpe kanter, når de kommende retoriske slag skal slås.Endvidere kan man sagtens forestille sig, at en kommende regeringsrokadei lidt større stil kan give endnu mere gejst <strong>og</strong> energi.Men det er stadig påfaldende, at Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen, en <strong>af</strong> dedygtigste politikere i Danmark, har valgt at forlade regeringen <strong>og</strong>statsministerposten frivilligt. Til fordel for en administrativ stilling i enstørre international organisation. En stilling, hvor det administrativeelement <strong>og</strong> nødvendigheden <strong>af</strong> at træde varsomt er det dominerende.Det giver en vis fornemmelse <strong>af</strong>, at han ikke kan lide at tabe. Lars LøkkeRasmussen virker som om han bedre kan tåle et nederlag. Det er vistgodt for ham!Vigtig inspiration: Mie Femø Nielsen. „F<strong>og</strong>hs Forslag. Sammenhængmellem tale, identitet <strong>og</strong> strategi“, i Mediekultur 44, 2008.Johannes Andersen (f. 1950) er lektor <strong>og</strong> samfundsforsker ved AalborgUniversitet. Forsker <strong>og</strong> underviser i folketingsvalg, politisk kommunikation,demokrati <strong>og</strong> hverdagens identiteter. Forfatter til bl.a. Hverdagens centrifuge(1997), Unge mellem hoved <strong>og</strong> krop (2001), Den politiske blender (2003) <strong>og</strong>Unge stemmer (2008).56
RÆSON#30. september 2009Troels Mylenberg om Christiansborg: DaDanmark fik en oppositionTirsdag åbner Folketinget. Oppositionspartierne er tilbage, men balancenmellem blokkene synes foreløbig urokkelig. Det kommende år bliver<strong>af</strong>gørende for næste valg: Det er over de næste 12 måneder,regeringsalternativet skal optjene vælgernes tillid.Af Troels MylenbergPå tirsdag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for førstegang åbne Folketinget på den traditionsrige første tirsdag i oktober,hvor folkestyret rulles ud i al sin glamourøse pragt med alt fragudstjeneste <strong>og</strong> dronningebesøg over forudsigelig oppositionskritik <strong>af</strong>statsministerens tale til Enhedslistens larmende ankomst ifolketingssalen efter hilsnen til kongehuset – det republikanske partisrepræsentanter deltager ikke i den slags royalt pladder.Men selv om det meste vil se ud <strong>og</strong> lyde, som det plejer, er der i årganske meget nyt at lægge mærke til. Nye magtstrukturer <strong>og</strong> frontlinjerer ved at materialisere sig. Til gavn for spændingen <strong>og</strong>underholdningen, men nok <strong>og</strong>så for debatten, som de senere år harværet solidt præget <strong>af</strong> den urokkelige flertalskonstellation, som DanskFolkeparti har forsynet VK-mindretalsregeringen med.Flertallet lever stadig godt <strong>og</strong> trygt, men sidste weekendssocialdemokratiske kongres viste tydeligt, at Socialdemokraterneefterhånden er færdige med kun at slås med sig selv. Det betyder reelmodstand til VKO <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så en mulighed for, at se VKOblokkenblive udfordret. Og hvordan klarer VKO sig så?I Anders F<strong>og</strong>h Rasmussens syv et halvt år ved magten var han reeltaldrig rigtig presset <strong>af</strong> oppositionen. Der var kun lige en kort overgangtilbage i 2004, hvor daværende S-formand M<strong>og</strong>ens Lykketoft havde etpludseligt overtag I meningsmålingerne, hvor ledigheden steg en smule,<strong>og</strong> hvor F<strong>og</strong>h syntes at have mistet sit greb om regeringen <strong>og</strong> magten.Men dengang formåede oppositionen på ingen måde at udnytte detpludselige overtag til at blive en trussel, <strong>og</strong> faren drev hurtigt over. Ikkemindst fordi oppositionen var kronisk splittet <strong>og</strong> stadig led <strong>af</strong> denindividuelle markeringstrang, som følger <strong>af</strong> et langtregeringssamarbejdes mange kompromisser. Lykketoft, den daværenderadikale leder Marianne Jelved <strong>og</strong> SF’s Holger K. Nielsenrepræsenterede tilsammen en svunden tid, mens F<strong>og</strong>h trods alt varfremtidens mand for de fleste danskere.I dag er oppositionen en helt anden med nye folk på posterne, somefter valgnederlaget i <strong>2007</strong> har fundet ud <strong>af</strong>, at hvis de skal lykkes, såskal der trækkes i samlet flok. Bevares, Det Radikale Venstre medMargrethe Vestager i spidsen har ikke mistet sin hang til masochisme,men de radikale kamptropper er langt tættere på Helle Thorning-Schmidt <strong>og</strong> Villy Søvndal <strong>og</strong> deres S-SF-ægteskab, end de har været før.Det Radikale Venstre er, hvad enten de selv vil erkende det eller ej, etparti, der for længst har meldt sig ind i den røde blok. Den fløj i partiet,der besynger friheden til at kunne samarbejde med VK-regeringen, erreelt ikke længere eksisterende. Morten Helveg Petersen forlod politikdenne sommer. Hans far, Niels Helveg Petersen, genopstiller ikke, <strong>og</strong>57
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke