DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

overførselsindkomster tilsammen end på noget andet tidspunkt iDanmarkshistorien.Som prikken over i’et har VKO-flertallet forestået en sandeksplosion i mængden af regler og love, der griber ind i danskerneshverdag. Hvor antallet af nye love og bekendtgørelser op gennem1990erne til omkring årtusindeskiftet lå støt på ca. 1.000 om året, viseren opgørelse, at antallet under VK-regeringen er eksploderet til næstendet dobbelte – knap 1.900 nye love og bekendtgørelser (2007). Densamlede regelmængde er nu så stor, at man ikke siden 2003 har lavet enårlig opgørelse. Ad den vej har man de facto udstedt en fatwa imodtidligere klassiske borgerlige mærkesager som personligt ansvar,retssikkerhed og magtens tre-deling – symboliseret ved nye Kafkaskevåbenlove, overvågningsprogrammer, udvisninger af personer medopholdstilladelse uden fremstilling af disse for en dommer, aflytningeruden dommerkendelser, forbud mod tilfældige hunderacer, osv., osv.,osv.Hvad har konsekvensen af VKO-flertallets politik været?Klart er det i hvert fald, at hvis man som politiker ændrer sin retorikog politik gennemgribende, skal man ikke blive overrasket, hvis ensvælgeres holdninger efterfølgende flytter med. Under 2005-valgkampenkunne man f.eks. opleve det intet mindre end bizarre, at landetsstatsminister, Venstres formand, uprovokeret erklærede, at „liberalismener forældet“, og at sådanne ideologier er noget, der tilhører detforgangne århundrede. Kort efter lod han sin designerede efterfølger,den senere statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussen, ledearbejdet med et nyt partiprogram, der skulle præsentere en ny „skandiliberalisme“,hvis vision kunne sammenfattes som et småborgerligtforsvar for status quo: En stor stat, med højt skattetryk og megenregulering.Vælgerne fulgte holdningsmæssigt med. Som omtalt havde disse i2001 været de mest markant „højreorienterede“, der var blevet målt afvalgforskerne siden 1979 – men det forsvandt. I 2006 og 2007 kunne tomålinger fra Epinion Capacent vise, at vælgerne under den nye linje varsvunget radikalt til venstre på de fordelingspolitiske spørgsmål. Hvorandelen, der svarede borgerligt-liberalt på spørgsmålene i 2001, havdeligget på 46 pct., mens andelen, der svarede venstreorienteret, havdeligget på 54 pct., vendte mere end 20 års udvikling radikalt: Nu var der71-73 pct., der svarerede venstreorienteret, og kun sølle 27-29 pct., dersvarede højreorienteret. Selv blandt Venstres vælgere er der nu en klarmajoritet af fordelingspolitisk venstreorienterede.Sådan kan det gå, når man bilder vælgerne ind, at de kan få noget forintet: Deres forventninger bliver derefter. Paradoksalt nok har mannetop derfor i meningsmåling efter meningsmåling kunnet se, at etovervældende flertal af vælgerne tror, at der er blevet skåret ned i deoffentlige udgifter, desuagtet at det stik modsatte har været tilfældet, ogat de offentlige udgifter i 2010 ligger hele 67 mia., kr. over, hvad degjorde under SR-regeringen.Jo, værdikampen havde en effekt.GravskriftenNår VK-regeringernes gravskrift skal skrives, kan man spørge sig selv:Kunne man have ført en anden politik, end man gjorde? Nogle vil sikkert85