RÆSON#5. juni <strong>2012</strong>RÆSON spørger Torsten Schack (V): var jeresskattereform mere blå?Torsten Schack Pedersen (skatteordfører, V): ”Det <strong>af</strong>gørende for, omskattereformen bliver blå, er, om skattetrykket sænkes”. RÆSON: ”Jeresskattereform i 2009 sænkede ikke skattetrykket. Var den så rød?” SchackPedersen: ”Regeringens skattereform er udsigtsløs, fordi den blot flytterpengene fra den ene lomme til den anden”. RÆSON: ”Det samme gjordeVK’s skattereform i 2009. Var den udsigtsløs?”Af <strong>Lasse</strong> <strong>Marker</strong>, medlem <strong>af</strong> chefredaktionenDu kalder regeringens skattereform ”udsigtsløs”, fordiden blot flytter pengene fra den ene lomme til den anden. I2009 flyttede VK-regeringen med forårspakken 2.0 rundtpå 30 mia. skattekroner uden at sænke skattetrykket. Varjeres skattereform i 2009 udsigtsløs?Nej. Den var i omfang betydelig mere ambitiøs. Beløbet var større.Vi gennemførte den største sænkning <strong>af</strong> indkomstskatten siden, atindkomstskatten blev indført i 1903. Vi løftede 100.000 ud <strong>af</strong>topskatten, vi <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fede mellemskatten, <strong>og</strong> vi sænkede bundskatten.Men Jeres skattereform i 2009 flyttede kun rundt påskattekronerne ligesom S-R-SF-regeringens skattereformgør. Hvorfor er regeringens skattereform udsigtsløs, nårjeres skattereform i 2009 ikke er det?I 2009 flyttede vi rundt på skattekronerne, <strong>og</strong> vi t<strong>og</strong> al denfinansiering, som, vi mente, ikke var problematisk. Vi skal gerneindrømme, at n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> den finansiering, som vi lavede, ikke var såproblemfri, som vi dengang håbede på. Men når man har været igennemden øvelse, så nytter det ikke n<strong>og</strong>et at fortsætte <strong>af</strong> det spor.Jeg går ud fra, at I mener, at det spor, der er lagt medforårspakken 2009, er et godt spor. Hvorfor så ikkefortsætte?Sporet er udtømt.Regeringen sænker indkomstskatten, <strong>og</strong> de finansiererdet på nøjagtig samme måde, som I gjorde i 2009. Vedøgede <strong>af</strong>gifter <strong>og</strong> skatter. Hvad er problemet?Fx omfanget <strong>af</strong> grænsehandel tyder på, at vi allerede er gået alt forlangt.Så lad mig omformulere spørgsmålet. Er regeringensskatteudspil bedre eller dårligere end den skattestruktur,vi har i dag?Det <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, hvilken finansiering, man lægger på bordet.Men finansieringen er jo lagt på bordet.Jeg vil ikke sætte karakter på skatteudspillet. Det <strong>af</strong>gørende for os er,at der kommer en reel skattesænkning. Det er nu, der er mulighed for atsænke skattetrykket. Og den mulighed skal man gribe.Er muligheden for at sænke skatten større i dag end denvar i 2009?Ja.Løkke sagde før valget, at der ”ikke er plads til n<strong>og</strong>enskattelettelser overhovedet”. I dag forlanger I reelle160
skattelettelser for 13 mia. kr. Hvad er der sket iøkonomien, som gør, at I pludselig har råd til at giveskattelettelser for 13 mia. kr.?Regeringen har peget på, at der er 22 reformmilliarder. Det er vienige i. Og vi er enige i en vækst i den offentlige sektor på 0,8%, som viselv gik til valg på. Det, der ligger ud over en vækst på 0,8%, vil vi brugepå skattelettelser.Jeg har lige talt med tidl. overvismand Torben M.Andersen. Han siger, at der ikke er råd til 0,8% vækst i denoffentlige sektor <strong>og</strong> skattelettelser for 13 mia. kr. Hanmener, at Venstre skatteudspil mangler omkring 5 mia. kr.2020-planen viser, at der er 22 reformmilliarder. En vækst på 0,8% iden offentlige sektor koster 9 mia. kr. Dvs., at der er 13 mia. kr. tilbagetil skattesænkninger.Financial Times’ Martin Wolf siger til RÆSON, at derikke kommer gang i væksten i Europa før 2020’erne.Hvordan kan der så være råd til at give skattelettelser for13 mia. kr.?Det er et politisk valg. Det koster 9 mia. kr. at sikre en vækst i detoffentlige på 0,8%. De resterende 13 reformmilliarder vil vi bruge påskattelettelser frem for på nye offentlige investeringer.Er regeringens skattereform blå?Der er elementer i alle retninger. Jeg vil ikke kommentere pådelelementerne.Er regeringens skattereform mere blå end rød?Det bliver svaret ikke meget anderledes <strong>af</strong>.Så du vil ikke vurdere, om regeringens skattereform errød eller blå? Du må vel vide, om den er rød eller blå?Det <strong>af</strong>gørende for, om skattereformen bliver blå, er, omskattetrykket sænkes.Jeres skattereform i 2009 sænkede ikke skattetrykket.Var den så rød?Vores skattereform i 2009 lavede den største sænkning <strong>af</strong>indkomstskatten siden indkomstskattens indførelse i 1903.Du svarer ikke. Du siger, at regeringens skattereform erblå, hvis den sænker skattetrykket. Jeres skattereformsænkede ikke skattetrykket. Det må jo så betyde, at jeresskattereform var rød?Meget kan man vist sige, men at vi blev beskyldt for, at voresskattereform i 2009 var rød, der erindrer jeg ikke. Det var enskattereform, der sænkede indkomstskatten. Vi løftede 100.000 ud <strong>af</strong>topskatten. Vi sørgede for, at det bedre kunne betale sig at arbejde, <strong>og</strong> atdet bedre kunne betale sig at uddanne sig.Det er nøjagtig det samme, som regeringen vil gøre nu.Så hvis jeres skattereform var blå, så må regeringensskattereform vel <strong>og</strong>så være blå?Svarene bliver de samme uanset, hvordan du spørger.Du siger, at regeringens skattereform er blå, hvis densænker skattetrykket. Regeringens skattereformudspil, somdet foreligger nu, sænker allerede skattetrykket medomkring 4 mia. kr. Det må betyde, at den er blå?Men vi vil sænke skattetrykket med 13 mia. kr.161
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke