hvilken samfundsformation man skal fastholde i den periode, hvorkrigen foregår.Skal det være en BETINGELSE for at gå i krig, at manhar en exitplan?Man kan ikke sætte det op som et krav for, at man går i krig, at vi haren exitplan. Det er en forsimpling.Havde Vesten i tilstrækkelig grad en exitplan, da mangik ind i Afghanistan?Nej. Man havde en forestilling om, at det var relativt let at lave etdemokrati <strong>af</strong> vestlig karakter, <strong>og</strong> om at den <strong>af</strong>ghanske befolkning villeanse det for godt, at der var udenlandske militærstyrker til stede.Havde Vesten i tilstrækkelig grad en exitplan i Libyen?Ja. Vi havde en forestilling om, at vi skulle ind <strong>og</strong> beskyttecivilbefolkningen, vi havde en FN-resolution, <strong>og</strong> vi havde en alliancemed den Arabiske Liga, hvilket var helt <strong>af</strong>gørende. Derfor blev det, hvisman kan tale om krig som succes, en relativ succes. Og hvad t<strong>og</strong> det?Kun cirka otte måneder. Jeg var selv i Libyen for et par måneder sidensammen med n<strong>og</strong>le danske journalister, som bemærkede en forskelmellem nu, hvor man kan gå rundt i byen, <strong>og</strong> hvad der var før krigen.Mange er i stigende grad urolige for militsernes magt <strong>og</strong>islamisering?Jo. Men den slags fører jo let til den doktrin, Søren Espersenudtrykte i et nummer <strong>af</strong> RÆSON: at han foretrækker sikre <strong>og</strong> stærkediktatorer. Det gør jeg ikke. Jeg har ikke n<strong>og</strong>en forestilling om, at folkskal stemme på dem, jeg synes, de skal stemme på.Et dansk bidrag til en mission kan sagtens være ensucces, selvom den ender med, at der kommer et islamiskstyre til magten?Jeg vil ikke i så fald betegne det som ligefrem en succes. Men at folkselv får lov til at forme deres fremtid, er under alle omstændigheder etfremskridt. Vores rolle i mange <strong>af</strong> de her lande vil være at insistere på deværdier, der er vores: demokrati, menneskerettigheder, kvindersrettigheder, unges rettigheder. Men der er ikke n<strong>og</strong>en sikker vej.Demokrati er en indviklet proces.Skal der være særskilt danske interesser for, at vi skalvære med i en krig?Nej. Vi havde stort set ingen interesser i Libyen. Vi havde interesse ihumanitært at beskytte mennesker. Det var ikke ud fra en danskinteressevaretagelse, at vi delt<strong>og</strong>. Men vi har en interesse i at have enverden med demokrati, i stedet for én hvor forholdene er usikre, <strong>og</strong>hvor diktatorer får lov til at herse rundt med mennesker.Der er jo masser steder i verden, hvor diktatorer herserrundt med mennesker. Hvordan skal vi vælge vores krige?Hvis man kigger på udviklingen over år, så har rigtig mange landekastet diktaturet væk: Hele Østeuropa var et diktatur, Sydamerika i70erne, hvor jeg rejste rundt der, Spanien med Franco, Portugal medSalazar, de græske oberster, Apartheid i Syd<strong>af</strong>rika <strong>og</strong> nu denord<strong>af</strong>rikanske lande. Der er formentlig 30 lande eller flere i minlevetid, der har kastet det <strong>af</strong> sig. Mange steder er det sket med etpolitisk, diplomatisk pres. N<strong>og</strong>le gange ved et rent tryk indefra.Andre gange har der været brug for sanktioner, f.eks. i Syd<strong>af</strong>rika.Myanmar er det seneste land, der har kastet diktaturet væk med enblanding <strong>af</strong> folk indefra, <strong>af</strong> n<strong>og</strong>le generaler, der vil en anden136
udvikling, <strong>og</strong> <strong>af</strong> påvirkninger fra ASEAN-landene <strong>og</strong> <strong>af</strong> sanktionerudefra.Men hvordan skal vi vælge vores krige?Jeg tror ikke, du kan lave en facitliste.At have en udenrigspolitisk doktrin handler vel blandtandet om at have retningslinjer for, hvordan vi vælgervores krige. Søren Espersens bud er, vi skal vælge ud frasærskilt danske interesser. Hvad er dit?At vi skal anvende den flerhed <strong>af</strong> forskellige virkemidler, vi har iudenrigstjenesten.Det mener alle vel. Hvordan skal vi vælge?Det er jo ikke sådan, at de enkelte lande beslutter, at nu synes vi, enkrig vil være i orden. Det har vi FN til at styre…Vi beslutter da selv, hvilke krige vi synes, det er i ordenfor os at deltage i.Ja, ja. Men det <strong>af</strong>gørende er, at FN er på plads. Når så FN er på plads,vil det <strong>af</strong>gørende være, at et 2/3-flertal i det danske Folketing tager enbeslutning, så vi undgår at gentage fadæsen Irak, hvor et meget smaltflertal gik i krig. Herudover må man så i hver situation vurdere, hvilkevirkemidler der er bedst. N<strong>og</strong>le gange vil dét være en militær indsats somi Libyen, andre gange hjælp, diplomatisk pres eller økonomisk pres.Men vi skal ikke skele til danske interesser?Nej.Hvorfor ikke?Fordi det ikke er danske interesser, der er <strong>af</strong>gørende. Det, der er<strong>af</strong>gørende, er, om vi kan hjælpe udviklinger på vej i den her verden. Detbliver en tryggere verden for os at leve i, i det omfang det lykkes os at fådiktaturer erstattet <strong>af</strong> demokratier.Ifølge regeringsgrundlaget kan kravet om FN-mandattilsidesættes i situationer med „et entydigt <strong>og</strong> akut behov“for indgriben. Hvad er forskellen på Syrien lige nu <strong>og</strong> ensituation med et entydig <strong>og</strong> akut behov?Rigtig mange ting. Først <strong>og</strong> fremmest alliancerne.Alliancer er <strong>af</strong>gørende for, om man kan tilfredsstille etbehov for indgriben, men vel ikke for, om der ER et behov?Man kan ikke lave den type <strong>af</strong>koblinger. Verden er kompleks.Men hvordan <strong>af</strong>gør I, om et behov er entydigt <strong>og</strong> akut?Man skeler til: 1) om man tror, man kan løse situationen medmilitære midler, 2) international legitimitet. Når det er <strong>af</strong>gjort, er næstespørgsmål, om der er en tilstrækkelig stærk alliance til, at missionen vilkunne lade sig gøre – herunder f.eks. om der er en opposition, der vilvære i stand til at tage over efter en krig. Det var der i Libyen. Det erlangt mere flagrende i Syrien i dag. Derfor hører jeg ikke n<strong>og</strong>enudenrigsminister tale om en militær intervention i Syrien. For hvis dulaver en militær intervention i Syrien, så starter du ikke alene etblodbad, hvor du skal gange Irak med et eller andet – du starter detstore mellemøstlige opgør med alle aktører. Og det tror jeg, alle ermeget opmærksomme på.Så der er ikke opbakning, <strong>og</strong> det vil ikke lykkes. Men erder et akut behov?Ja, ja – et akut behov for hjælp.Er behovet der i lige så tilstrækkelig grad, som det var iLibyen?137
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke