DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

udvikling, og af påvirkninger fra ASEAN-landene og af sanktionerudefra.Men hvordan skal vi vælge vores krige?Jeg tror ikke, du kan lave en facitliste.At have en udenrigspolitisk doktrin handler vel blandtandet om at have retningslinjer for, hvordan vi vælgervores krige. Søren Espersens bud er, vi skal vælge ud frasærskilt danske interesser. Hvad er dit?At vi skal anvende den flerhed af forskellige virkemidler, vi har iudenrigstjenesten.Det mener alle vel. Hvordan skal vi vælge?Det er jo ikke sådan, at de enkelte lande beslutter, at nu synes vi, enkrig vil være i orden. Det har vi FN til at styre…Vi beslutter da selv, hvilke krige vi synes, det er i ordenfor os at deltage i.Ja, ja. Men det afgørende er, at FN er på plads. Når så FN er på plads,vil det afgørende være, at et 2/3-flertal i det danske Folketing tager enbeslutning, så vi undgår at gentage fadæsen Irak, hvor et meget smaltflertal gik i krig. Herudover må man så i hver situation vurdere, hvilkevirkemidler der er bedst. Nogle gange vil dét være en militær indsats somi Libyen, andre gange hjælp, diplomatisk pres eller økonomisk pres.Men vi skal ikke skele til danske interesser?Nej.Hvorfor ikke?Fordi det ikke er danske interesser, der er afgørende. Det, der erafgørende, er, om vi kan hjælpe udviklinger på vej i den her verden. Detbliver en tryggere verden for os at leve i, i det omfang det lykkes os at fådiktaturer erstattet af demokratier.Ifølge regeringsgrundlaget kan kravet om FN-mandattilsidesættes i situationer med „et entydigt og akut behov“for indgriben. Hvad er forskellen på Syrien lige nu og ensituation med et entydig og akut behov?Rigtig mange ting. Først og fremmest alliancerne.Alliancer er afgørende for, om man kan tilfredsstille etbehov for indgriben, men vel ikke for, om der ER et behov?Man kan ikke lave den type afkoblinger. Verden er kompleks.Men hvordan afgør I, om et behov er entydigt og akut?Man skeler til: 1) om man tror, man kan løse situationen medmilitære midler, 2) international legitimitet. Når det er afgjort, er næstespørgsmål, om der er en tilstrækkelig stærk alliance til, at missionen vilkunne lade sig gøre – herunder f.eks. om der er en opposition, der vilvære i stand til at tage over efter en krig. Det var der i Libyen. Det erlangt mere flagrende i Syrien i dag. Derfor hører jeg ikke nogenudenrigsminister tale om en militær intervention i Syrien. For hvis dulaver en militær intervention i Syrien, så starter du ikke alene etblodbad, hvor du skal gange Irak med et eller andet – du starter detstore mellemøstlige opgør med alle aktører. Og det tror jeg, alle ermeget opmærksomme på.Så der er ikke opbakning, og det vil ikke lykkes. Men erder et akut behov?Ja, ja – et akut behov for hjælp.Er behovet der i lige så tilstrækkelig grad, som det var iLibyen?137