10.07.2015 Views

DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

udvikling, <strong>og</strong> <strong>af</strong> påvirkninger fra ASEAN-landene <strong>og</strong> <strong>af</strong> sanktionerudefra.Men hvordan skal vi vælge vores krige?Jeg tror ikke, du kan lave en facitliste.At have en udenrigspolitisk doktrin handler vel blandtandet om at have retningslinjer for, hvordan vi vælgervores krige. Søren Espersens bud er, vi skal vælge ud frasærskilt danske interesser. Hvad er dit?At vi skal anvende den flerhed <strong>af</strong> forskellige virkemidler, vi har iudenrigstjenesten.Det mener alle vel. Hvordan skal vi vælge?Det er jo ikke sådan, at de enkelte lande beslutter, at nu synes vi, enkrig vil være i orden. Det har vi FN til at styre…Vi beslutter da selv, hvilke krige vi synes, det er i ordenfor os at deltage i.Ja, ja. Men det <strong>af</strong>gørende er, at FN er på plads. Når så FN er på plads,vil det <strong>af</strong>gørende være, at et 2/3-flertal i det danske Folketing tager enbeslutning, så vi undgår at gentage fadæsen Irak, hvor et meget smaltflertal gik i krig. Herudover må man så i hver situation vurdere, hvilkevirkemidler der er bedst. N<strong>og</strong>le gange vil dét være en militær indsats somi Libyen, andre gange hjælp, diplomatisk pres eller økonomisk pres.Men vi skal ikke skele til danske interesser?Nej.Hvorfor ikke?Fordi det ikke er danske interesser, der er <strong>af</strong>gørende. Det, der er<strong>af</strong>gørende, er, om vi kan hjælpe udviklinger på vej i den her verden. Detbliver en tryggere verden for os at leve i, i det omfang det lykkes os at fådiktaturer erstattet <strong>af</strong> demokratier.Ifølge regeringsgrundlaget kan kravet om FN-mandattilsidesættes i situationer med „et entydigt <strong>og</strong> akut behov“for indgriben. Hvad er forskellen på Syrien lige nu <strong>og</strong> ensituation med et entydig <strong>og</strong> akut behov?Rigtig mange ting. Først <strong>og</strong> fremmest alliancerne.Alliancer er <strong>af</strong>gørende for, om man kan tilfredsstille etbehov for indgriben, men vel ikke for, om der ER et behov?Man kan ikke lave den type <strong>af</strong>koblinger. Verden er kompleks.Men hvordan <strong>af</strong>gør I, om et behov er entydigt <strong>og</strong> akut?Man skeler til: 1) om man tror, man kan løse situationen medmilitære midler, 2) international legitimitet. Når det er <strong>af</strong>gjort, er næstespørgsmål, om der er en tilstrækkelig stærk alliance til, at missionen vilkunne lade sig gøre – herunder f.eks. om der er en opposition, der vilvære i stand til at tage over efter en krig. Det var der i Libyen. Det erlangt mere flagrende i Syrien i dag. Derfor hører jeg ikke n<strong>og</strong>enudenrigsminister tale om en militær intervention i Syrien. For hvis dulaver en militær intervention i Syrien, så starter du ikke alene etblodbad, hvor du skal gange Irak med et eller andet – du starter detstore mellemøstlige opgør med alle aktører. Og det tror jeg, alle ermeget opmærksomme på.Så der er ikke opbakning, <strong>og</strong> det vil ikke lykkes. Men erder et akut behov?Ja, ja – et akut behov for hjælp.Er behovet der i lige så tilstrækkelig grad, som det var iLibyen?137

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!