DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

avisen, der mente (inspireret af et indlæg på deres blog), at jeg aldrighavde taget et sommerkursus i Egypten for 10 år siden. Det har jegfaktisk, men jeg måtte bruge mere tid end godt var på at bevise det, endavisen brugte på at bevise, at det ikke var sandt. Det var, for at sige detmildt, ret irriterende.Men ellers lever man med og af medierne i den symbiose, der altid vilvære mellem pressen og politikerne, og jeg har alt i alt følt, at vi i NyAlliance har fået en god behandling af pressen.Der skal gås hårdt til et nyt parti, men selvfølgelig er der jo også engrænse for, hvad man synes er rart at være med til på det helt personligeplan.HedetureMen det blev en varm sommer, selvom regnen helt fysisk stod ned itove.Efter at underskriftsindsamlingen var afsluttet, og vi kunne bære allevores kasser over i Indenrigsministeriet, startede endnu en spurt. Vihavde hele tiden knoklet for at få partiorganisationen op og stå i de nyekontorer i Nybrogade, og nu skulle den bredes ud til resten af landet, derskulle etableres vælgerforeninger, findes kredsbestyrelser osv. Vi gik igang med at gå i dialog med vores medlemmer om de politiske udspil,hvilket påkaldte sig mine folketingskollegers hovedrysten. Jeg for min delrystede på hovedet af, at man kunne anse inddragelse af medlemmernesom et problem.Vi synes nemlig, at det var ret demokratisk. Vi lagde en rækkepolitiske udspil ud på vores hjemmeside, så vores medlemmer kunnekommentere på dem og komme med andre eller supplerende forslag ogideer. Det var en fremragende proces, som Gitte, Anders og jeg er megetstolte af.Samtidig skulle partiet etableres som en spiller på den politiske scene– vores synspunkter skulle kunne høres i de politiske spørgsmål, deropstod i medierne, og vi skulle vise, at vi både kunne og ville noget. Detvar en stor gevinst, at folketingsmedlem Leif Mikkelsen var sprunget fraVenstre, og at folketingsmedlem Inge Lene Ebdrup senere gjorde detsamme. Det betød, at vi blev en hel lille folketingsgruppe påChristiansborg, som kunne forhandle os frem til nogle relevanteudvalgsposter. Rent teknisk gik vi i såkaldt valgforbund med VKO, somafgav nogle af deres pladser i udvalgene til os, men dét samarbejde varrent teknik. Og jeg måtte da også forklare mere end én gang, at det blotvar dem, der havde reageret først på vores henvendelse om, at vi gerneville ind og sidde i udvalgene. Vi fik faktisk overraskende mange godeposter – personligt var jeg glad for at kunne fortsætte arbejdet iUdenrigspolitisk Nævn.Men det var vigtigt hele tiden at huske os selv og vælgerne på, at vialtså ikke var valgt ind endnu. Der var et langt sejt træk forude og ikkemindst en valgkamp, som ingen vidste, hvornår ville komme, selvomvalgtrommerne lød med jævne mellemrum.Min største personlige udfordring i sommer var, at jeg havde sagt jatil at deltage i Venstres sommertræf, hvor alle de øvrige partilederedeltog. Sommertræffet var den 12. august, og jeg skulle derfor endnuengang gentage det fortærskede: „vi kommer med et udspil den30.august“. Jeg løftede dog sløret for noget af partiets kommendeprogram, idet jeg præsenterede et par af vores ideer.9