Vi skal stadig kunne bidrage til en landkrig?Det kan man ikke udelukke.Den sikkerhedspolitiske journalist Jørgen Dragsdahlsiger i dette nummer: „I forhold til Afghanistan harantallet <strong>af</strong> soldater simpelthen været for lavt. Den storeerfaring fra Vietnam, Malaysia, Afghanistan er, atressourcerne skal være langt større, end der har væretpolitisk vilje til, hvis man skal vinde den slags krige.“ HARDanmark råd til nye krige?Man må anerkende, at løsningen i Afghanistan ikke bliver et vestligtdemokrati. Der var en fuldstændig mangel på realisme i målene i starten.Men hvis alt det, der er i gang nu – at uddanne sikkerhedsstyrker,forhandle med interne parter, inddrage nabolande, <strong>og</strong> at detinternationale samfund fortsætter indsatsen efter 2014 med bistand –lykkes, så er der mulighed for, at vi kan opleve et stabiliseretAfghanistan.Men er du enig i Dragsdahls pointe: atdemokratiopbygning kræver langt flere ressourcer, end derblev sat <strong>af</strong> i Afghanistan? Og HAR vi råd til nye krige?Afghanistan ville heller ikke være et demokrati, hvis man havdefordoblet styrkerne. Det er et land, der ikke har n<strong>og</strong>en som helstdemokratisk tradition, <strong>og</strong> hvor en meget stor del <strong>af</strong> befolkningen ikkekan læse <strong>og</strong> skrive.I skriver i regeringsgrundlaget: „Ambitionsniveauet fordanske bidrag til internationale missioner skal fremovervære kvalitativt frem for kvantitativt funderet.“ Hvadbetyder det?At vi må kigge på den måde, vi har organiseret vores forsvar på, <strong>og</strong>det er vi i øvrigt i fuld gang med.Jeg spørger specifikt i forhold til „danske bidrag tilinternationale missioner“, som I skriver har væretkvantitativt frem for kvalitativt funderet. Kan du pege pået eksempel på det?Næ. Men du spurgte <strong>og</strong>så, om man kan spare penge på et forsvar <strong>og</strong>så stadig levere, <strong>og</strong> svaret er ja, fordi man på n<strong>og</strong>le måder har enuhensigtsmæssigt organisering. Det, der diskuteres i øjeblikket, erblandt andet, om man skal fastholde antallet <strong>af</strong> værn, om man skalsamle forsvarskommando <strong>og</strong> forsvarsministerium, <strong>og</strong> om man skalsuspendere værnepligt. Der kan man jo sagtens – eller der KAN man -til trods for ændringer fastholde et forsvar, der stadig kan levereinternationalt. Det kan man ved at fjerne n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> alt fedtet.Er du enig i dit regeringsgrundlags antydning <strong>af</strong>, atdanske bidrag til internationale missioner ikke har været <strong>af</strong>tilstrækkelig høj kvalitet?Jeg synes, Irakkrigen var en fejl, men det har ikke så meget at gøremed de danske bidrags <strong>af</strong>stemning <strong>af</strong> kvantitet <strong>og</strong> kvalitet. Der erinternationale missioner, jeg ikke har været enig i. Men konkretestyrkemål varetager forsvarsministeriet.Det er vel <strong>og</strong>så dit job at <strong>af</strong>stemme mål <strong>og</strong> midler iudenrigspolitikken?Ja, det er klart. Men der er en grund til, at vi har etforsvarsministerium <strong>og</strong> en forsvarskommando særskilt.Men vi har strakt ressourcerne for langt?134
Ja, det er klart, at man er belastet, når man deltager i flere krige på éngang.Du vil have, at EU skal spille en større rolleudenrigspolitisk. Hvad er din vision for HVILKEN rolle?At Europa kommer til at tale med én stemme <strong>og</strong> udøve indflydelse påverden ud fra EU’s grundlæggende værdier: demokrati,menneskerettigheder, rule of law, respekt for det enkelte menneske.I skriver i regeringsgrundlaget, at EU „på flere områderskal tale med én stemme“. Et eksempel på n<strong>og</strong>le nyeområder for fælles EU-udenrigspolitik?Vi gør det på et stadigt stigende antal områder, senest i Syrien. Og såhar vi i høj grad varetaget Iran-atomkonflikten i et meget tætsamarbejde mellem de forskellige lande.Det er klart, at EU ikke har udtalt sig om konflikter, førde opstår. Men I skriver, at EU skal tale med én stemme påFLERE områder. Hvilke nye?Konflikter i Afrika, Mellemøsten.EU-udenrigsminister Catherine Ashton udtaler sig joallerede for EU om konflikter i Afrika <strong>og</strong> Mellemøsten. Påhvilke NYE områder skal EU tale med én stemme?På menneskerettigheder, f.eks. Og det sker i stigende grad. Man harlavet en særlig repræsentant, der netop taler om det.Kan du give et eksempel på et område, hvor EU i dagIKKE taler med én stemme, men fremover skal?I forhold til Palæstina er der forskellige opfattelser blandt deeuropæiske lande.Og hvad kan man så gøre for, at EU i højere grad talermed én stemme dér?Arbejde med det, prøve at finde kompromiser.Der er ikke n<strong>og</strong>et strukturelt, man kan ændre, for at EUoftere vil kunne tale med én stemme, sådan som det er jeresmål?EU taler faktisk i stigende omfang med én stemme. Men der VILvære konflikter, hvor landene vil beholde deres ret til at varetage deresegne interesser.Så din pointe er ikke, at EU oftere først skal blive enigom én stemme <strong>og</strong> SÅ tale?Jo, <strong>og</strong> det sker <strong>og</strong>så oftere <strong>og</strong> oftere. Men det vil man ikke kunnealtid.Skal Danmark primært lægge sig op <strong>af</strong> EU eller USA iudenrigspolitikken?Der er ikke n<strong>og</strong>en modsætning i det. Udviklingen går i retning <strong>af</strong>, atdet tætte samarbejde mellem Europa <strong>og</strong> USA vil blive forstærket.I 2008 arbejdede du for, at EU skulle være „et stærktalternativ til USA“. Hvad mener du i dag?At EU skal være et stærkt supplement til USA.Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at Danmark gåri krig igen?Det er svært at stille kriterier op. Det er jo komplekst. Men for detførste skal alle andre muligheder være udtømte; politiske, diplomatiske,økonomiske. For det andet skal man stå over for en umiddelbar trusselmod mennesker, som i Benghazi i Libyen. Og for det tredje er læren <strong>af</strong>Irak, at man skal overveje, ikke alene en exitplan, men <strong>og</strong>så en plan for135
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke