tilbage i gruppen sidder nu alene Johs. Poulsen <strong>og</strong> repræsenterer densåkaldte højrefløj i partiet. Han er sjovt nok tidligere SF’er medbyrådssæde i Herning tilbage i 1990erne – <strong>og</strong> han tilhørte dengang dendel <strong>af</strong> SF, der forsøgte at trække partiet ind mod midten. Det lykkedesikke under Holger K. Nielsens SF-ledelse, <strong>og</strong> Johs. Poulsen blev radikal.Og der er han altså nu ret alene om at være meget skeptisk over for SF.Margrethe Vestager selv holder fast i sit (ultimative) krav om, at hunikke vil acceptere ultimative krav i et samarbejde, sådan som S <strong>og</strong> SF harstillet dem på skatte- <strong>og</strong> udlændingeområdet. Men at hun som snartsagt eneste ledende oppositionspolitiker med ministererfaring(undervisnings- <strong>og</strong> kirkeminister fra 1998-2001) skulle lade radikalregeringsdeltagelse glide fra sig på den baggrund, er utænkeligt.Dér skal man nok få forhandlet et resultat hjem. Ikke mindst fordibåde Helle Thorning-Schmidt <strong>og</strong> Margrethe Vestager så gerne vil iregering. Thorning vil gerne have De Radikale med – så hun kanskærme sig mod kritik <strong>af</strong>, at hun reelt skaber et rødt kabinet. OgVestager har reelt samme begrundelse, d<strong>og</strong> med den ekstra tilføjelse, atdet regeringsvante radikale parti efterhånden er så tynget <strong>af</strong> manglen påindflydelse, at der skal tankes den slags rygradsrankende benzin, som fården radikale motor til at spinde. Dvs.: ministerposter.Det behøver ikke være mange ministerposter til De Radikale, men etøkonomisk ministerium – skat, erhverv, økonomi ellerbeskæftigelsesministeriet – samt et <strong>af</strong> holdningsministerierne – kultur,undervisning eller udvikling – vil styrke den skrantende radikaleselvfølelse gevaldigt.Selv om SF udadtil virker som oppositionens stærkeste kort, <strong>og</strong> selvom Søvndal er dansk politisk svar på Kong Midas – eller måske snarerefætter Højben – så vil situationen for SF formentlig forandre sigdrastisk, når et regeringssamarbejde bliver reelt. Sådan n<strong>og</strong>et har SFaldrig prøvet før, <strong>og</strong> euforien over en given valgsejr <strong>og</strong> over at have bragtSF helt ind i magtens inderste gemakker vil nok gøre det vanskeligt forSF’erne at stille meget skrappe krav til et regeringssamarbejde, hvorSocialdemokraterne <strong>og</strong> De Radikale basalt set blot vil føle at de ertilbage, hvor de hører hjemme.DET folketingsår, der blæses i gang på tirsdag, er præcis detmellemår, hvor oppositionen skal vise, at den slås mere mod regeringenend med sig selv. Det sigte blev præsenteret meget klart på Det Radikalelandsmøde i Nyborg for et par uger siden <strong>og</strong> ikke mindst på densocialdemokratiske kongres i sidste weekend. Begge partier lykkedes –stort set – med at få knæsat regeringen som den egentlige fjende. Oghvor indlysende den strategi end lyder, så har det faktisk de senere årvist sig at være særdeles vanskeligt for de to partier at nå derhen.Lad os tage De Radikale først. Optakten til det lille partis landsmødevar præget <strong>af</strong> diskussioner med S <strong>og</strong> SF om, hvordan de såkaldtultimative krav kunne spænde ben for samarbejdet. Men weekenden iNyborg <strong>af</strong>sluttedes i en hel anden toneart, hvor De Radikale hyldede <strong>og</strong>priste tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen for hans indsatsi dansk politik.”Jeg savner Uffe Ellemann-Jensen,” lød det fra Margrethe Vestager,der ud over at glæde den gamle venstrekæmpe <strong>og</strong>så fik sendt et klartsignal til alverden om, at Venstre har flyttet sig <strong>og</strong> fjernet sig gevaldigtfra de værdier, som Uffe Ellemann-Jensen stod for. Uagtet at han ikkelykkedes med at vinde regeringsmagten, så var det ham, der gennem58
1980’erne <strong>og</strong> 1990’erne fik mobiliseret vælgerne til at gøre Venstre tillandets stærkeste parti. Og i dag står hans stemme stærkt blandt deborgerlige, der føler, at Dansk Folkeparti i lige vel høj grad førertaktstokken i regeringssamarbejdet.De mennesker fik Vestager sendt et signal til på sit landsmøde – <strong>og</strong>hun fik tilmed vist n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> det overskud, som ellers ikke har været endel <strong>af</strong> hendes offentlige fremtoning, siden hun i juni <strong>2007</strong> overt<strong>og</strong>partilederposten efter Marianne Jelved.Helle Thornings kongres i Ålborg gav hende lignende succeser.Thorning talte længe <strong>og</strong> markant om Dansk Folkepartis magt <strong>og</strong> fikdermed smart iscenesat Pia Kjærsgaard som regeringens egentligemagthaver. Tricket er velkendt – F<strong>og</strong>h var en mester i at udråbe VillySøvndal til oppositionens åndelige leder for på den måde at udstilleThornings svaghed, <strong>og</strong> nu anvender Thorning altså samme trick overfor dansk politiks tavse mand, statsminister Lars Løkke Rasmussen.Samtidig lå Thorning & Co’s spark til Dansk Folkeparti godt ifortsættelse <strong>af</strong> den DF-frustration, som venstremanden EyvindVesselbo luftede i en kronik i Berlingske Tidende i ugen om til S-kongressen. Godt nok blev kritikken <strong>af</strong> regeringens følgagtighed overfor Pia Kjærsgaard skudt prompte ned <strong>af</strong> Venstres ledelse. MenVesselbos tanker flugter godt med de frustrationer, som mange, rigtigmange, venstrefolk stadig oftere lufter uden for citat over forjournalister på Christiansborg. Det er frustrationer, som Lars LøkkeRasmussen nok ikke slipper for at forholde sig til, når han fra sinemange rejser verden rundt indimellem mellemlander påChristiansborg.LØKKE. Han farer rundt til møder i Indien, New York, Paris <strong>og</strong>møder alle de store internationale politiske stjerner, men er reelt ude ipræcis samme rille, som gjorde Poul Nyrup Rasmussen til taber i 2001.Det var dengang lige efter 11. september, hvor Nyrup opøvede al sinstatsmandskr<strong>af</strong>t <strong>og</strong> fløj til møder med FN’s generalsekretær <strong>og</strong> den slagsfolk, <strong>og</strong> hvor oppositionsleder F<strong>og</strong>h i valgkampen i november 2001blæste Nyrup <strong>af</strong> banen med det primære argument om, at valg ikkevindes på de bonede gulve, men handler om danskernes hverdag.Godt nok har Løkke en bunden – <strong>og</strong> helt <strong>af</strong>gørende – opgave i etklimatopmøde <strong>og</strong> adskillige internationale forpligtelser, men sandhedener stadig den, at valget, når det kommer, vindes på hjemlig grund. Detkan nok så mange Obama-besøg ikke gøre n<strong>og</strong>et ved. En stærkklima<strong>af</strong>tale i december vil selvfølgelig give Løkke mange point, mensamtidig vil alle de store landes ledere kæmpe om opmærksomheden –<strong>og</strong> få den.For dansk politik er det en gave, at kampen mellem blokkene synesat blive mere ligeværdig. Det giver klarere valg <strong>og</strong> dermed bedre <strong>og</strong> mereinteressant politik. Der er langt til valget, <strong>og</strong> Lars Løkke Rasmussen skalnok få chancer for at vise, hvad han kan. Faktum er, at han indtil videreblot har administreret sin forgængers regering. Det siger en hel del omtilliden til Løkkes forgængers politiske jugement, <strong>og</strong> om manglen påsamme hos oppositionen, at Løkke står forholdsvis stærkt – helt udenat sige, ville eller gøre n<strong>og</strong>et på den politikformulerende front.59
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke